Kommentar
Indtil for få måneder siden brystede Aarhus sig af sloganet ’Danish for progress’. Et slogan om fremskridt, der blev latterliggjort, indtil det blev taget af plakaten. I øvrigt uden at have fået en brøkdel af den ønskede effekt.
I aftes var der så landskamp i det, vi nu alle sammen – med god samvittighed – igen kan kalde Smilets By.
Selve kampen er ikke værd at bruge mange kræfter på. Det var en venskabskamp, som så mange andre før den. Smårodet og af meget svingende kvalitet, men trods alt fin træning frem mod sommerens langt vigtigere kampe.
Når den trods alt var bare en smule speciel, er det, fordi den fandt sted i skyggen af den netop overståede landsholdskonflikt og Morten Olsens bebudede farvel til landstrænerposten.
Men nok om det. Jeg vil tilbage til ordene ’fremskridt’ og ’latterliggørelse’, som jeg begyndte med. Når jeg vil det, er det på grund af Nicklas Bendtner. Et af fodboldeuropas mest latterliggjorte mennesker – men samtidig en mand, der i mine øjne er altafgørende for det danske landsholds fremskridt. Frem mod – og under – næste sommers EM i Frankrig.
Den slags er let at sige oven på en forrygende Bendtner-kamp i rødt og hvidt med tre kasser. Men jeg hører til dem, der igennem snart mange år har forsvaret Danmarks nummer 11 med næb og kløer.
Jeg har næsten ikke tal på, hvor mange gange jeg har sluttet en sætning med ordene ’… men han er en skidego’ angriber’ til en fest, et middagsselskab eller bare foran fjernsynet en onsdag eller lørdag aften.
Bendtners dumheder uden for banen kender enhver til. Men min påstand er, at de har farvet manges forhold til fodboldspilleren Nicklas Bendtner og de kvaliteter, han utvetydigt indeholder.
Bendtner er lidt ligesom Pepe i Real Madrid og Luis Suarez i FC Barcelona. Ualmindeligt dygtige fodboldspillere, hvis talent og betydning har en tendens til at blive devalueret på grund af unoder og dumheder. Og så stopper sammenligningen i øvrigt dér for nu.
Danmark har brug for Nicklas Bendtner. Og brug for en Nicklas Bendtner med international klasse. Det understreges bare af en smal sejr mod et helt ordinært amerikansk hold.
Bevares, Lasse Vibe gør det godt, men derudover er det nærmest umuligt at få øje på et alternativ til Wolfsburg-angriberen. Både med det korte og det lange lys tændt.
Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, her kommer det. I BT har vi i løbet af de seneste dage og uger skrevet meget om Bendtners flirt med FC København. En flirt, der kan blive til ægteskab allerede til sommer.
Som journalist og ivrig gæst på de danske stadioner, ville jeg elske en sådan transfer. Men skal landsholdet begå fremskridt, skal Bendtner blive i udlandet. Han skal – med al respekt – ikke hives ned på Superliga-niveau. Superligaen er ikke klar til Bendtner – og Bendtner er ikke klar til Superligaen. Derfor, Bendtner. Bliv i udlandet. For landsholdets skyld.
Fremskridt i skyggen
af konflikten
Bendtner er en
skidego’ fodboldspiller
Bliv i udlandet, Bendtner
- for landsholdets skyld
