Tidligere og nuværende danske fodboldstjerner skal gæstetræne hjemløse spillere i næste uge.

Nogle af dansk fodbolds store personligheder kommer på banen, når projektet OMBOLD i næste uge med støtte på 795.000 kroner fra Nordea-fonden lancerer sit ét-årige projekt OMBOLDLOKALT flere steder i landet.

Formålet med projektet er at give landets 5.000 hjemløse og socialt udsatte mulighed for at træne og spille fodbold uden at være medlemmer af en klub.

- Det er oplagt for mig at være med til at lancere dette projekt, som er helt i min ånd, siger Flemming Povlsen, en af Europamestrene fra 1992.

- OMBOLD LOKALT kan for disse mennesker – som fodbold så ofte har været det – blive et springbræt til en sjovere tilværelse, fortsætter Povlsen.

OMBOLD LOKALT arrangerer landsdækkende træning hver uge i samarbejde med strategisk placerede væresteder/boformer for at tilbyde gratis fodboldtræning til så mange som muligt af landets hjemløse og socialt udsatte mennesker. 

Programmet for OMBOLD LOKALT i uge 19:

8. maj klokken 11:00-13:00 – Sundholm, Sundholmsvej 18, Amager

Gæstetrænere: Per Frimann og John ”Faxe” Jensen

8. maj klokken 14:00-16:00 – Boblehallen, Carlsberg, Pasteursvej 10

Gæstetrænere: Per Frimann og John ”Faxe” Jensen

8. maj klokken 14:30-15:30 – Globus 1, Gudrunsvej 3A, Brabrand

Gæstetrænere: Flemming Povlsen, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen

9. maj klokken 13:00-15:00 - Værestedet, Kirkegade 74, Esbjerg 

Gæstetrænere: Jess Thorup og Lars Winde

10. maj klokken 10:00-12:00 – Vordingborg Hallen, Skoleparken 1, Vordingborg

Gæstetræner: Peter Bonde

10. maj klokken 13:00-15:00 – Randers Realskole, Peter Fabers Allé, Randers

Gæstetræner: Peter Elstrup

10. maj klokken 13:30-15:30 – Svenstrupgård, Lejrevej 10, Svenstrup

Gæstetræner: Kent Nielsen og Thomas Augustinussen

10. maj klokken 14:00-15:00 – Forsorgshjemmet, Markvej 22 C, Næstved

Gæstetræner: Klavs Rasmussen