- Jeg er så passioneret en fodboldspiller, at jeg godt kan blive helt rørt over at se alle overskrifterne om Messi i dag, siger Viktor Fischer.

Lionel Messi slog i går Gerd Müllers målrekord fra 1972 på 85 mål i et kalenderår. Messis fantastiske rekord har fyldt meget i den internationale presse i dag, og den meget spalteplads til argentineren har danske Viktor Fischer også bemærket.

Fischer er helt rørt over FC Barcelona-spillerens bedrift.

- Det kan jo ikke beskrives, hvor meget respekt man har for ham, både som fodboldspiller og som person. Han er fantastisk, siger Viktor Fischer til DR Sporten og fortsætter:

- Jeg er så passioneret en fodboldspiller, at jeg godt kan blive helt rørt over at se alle overskrifterne om Messi i dag.

- Når jeg ser sådan noget, så sætter jeg mig nye mål. Altså, du kan ikke forvente på nogen måde at komme op omkring Messis niveau, men det er vigtigt at sige, når man ser sådan noget, at så er der nye mål.

86 scoringer har Messi banket i kassen i 2012. Den lille argentiner kan endda nå at forbedre rekorden ydeligere i de resterende kampe.

Tipsbladet