Fischer kåret til rundens bedste

Danske Viktor Fischer er som den første spiller i hollandsk fodbold blevet kåret til rundens bedste i sin debut i startopstillingen

Marco van Basten, Johan Cryuff, Ruud Gullit, Wesley Sneijder, Michael Laudrup. Hollandsk fodbold har haft mange superstjerner igennem årene, men ingen af dem har præsteret, hvad den 18-årige dansker Viktor Fischer præsterede tirsdag. Som den første debutant i startopstillingen nogensinde blev den danske kometangriber kåret til rundens bedste spiller af det store fodboldmagasin Voetbal International.

Med to mål var Viktor Fischer da også Ajax' store profil i weekendens 4-2-sejr over Zwolle, og landstræner Morten Olsen kvitterede efterfølgende med en udtagelse til landsholdets træningskamp mod Tyrkiet i Istanbul onsdag aften. Kommer han på banen, vil angriberen med i alt 47 optrædener på diverse ungdomslandshold blive den syvendeyngste debutant på A-landsholdet nogensinde.

Den historiske hæder fra Voetbal International kommer blot ugen efter, at Viktor Fischer fik debut i Champions League mod Manchester City og blev kædet sammen med storklubber som Manchester United, Manchester City, Chelsea, Real Madrid, Milan og Bayern München.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08