Viktor Fischer føler, at en ny kontrakt med Ajax, der strækker sig til enten 2016 eller 2017, vil være passende.

Europas største klubber har efterhånden fået øjnene op for Viktor Fischers store talent. Udlandet kalder dog ikke på den unge dansker, til trods for at hans kontrakt med Ajax snart udløber. Fischer har nemlig svoret Ajax troskab - men ikke for evigt. Således fortæller den 18-årige venstrekant, at han kun agter, at sætte signaturen på en ny kontrakt med Ajax, der løber frem til enten 2016 eller 2017. - 2016 eller 2017 er langt nok. Så er vil jeg være 20-21 år. Det vil være et godt tidspunkt at se hvor jeg står, siger Viktor Fischer til metronieuws.nl. For nu gælder det nemlig Ajax, som den unge dansker ser som det bedste mulige afspring for det store udland. - I øjeblikket er Ajax perfekt for mig. Ungdomsarbejdet er noget helt særligt, lige som Æresdivisionen. Det er jeg opmærksom på, lyder det fra Fischer, som ikke tror, at der findes en bedre klub for unge spillere. - Som 18-årig har jeg spillet for 50.000 mennesker. Nævn et andet sted, hvor det er muligt. Hvis man kigger på andre topklubber, så er der ingen 18-årige, der spiller. I øjeblikket handler det for mig om at blive bedre, og hvis jeg om to-tre år er god nok til en af de største klubber, så ville det være fantastisk.

tipsbladet.dk