Daniel Agger og Nicklas Bendtner hyggede sammen under Rosenborgs træningskamp i Spanien, som begge overværede fra tribunen
Nicklas Bendtner ved siden af Daniel Agger. Så bliver det ikke bedre!
Enhver autografjægers drøm blev til virkelighed i går i Sydspanien ved Rosenborgs træningskamp mod HJK Helsinki, men med al ære og respekt for spillerne på banen, var det de to danske fodboldkæmper, som sugede amatørfotograferne til sig lige så effektivt, som fluepapir sætter insekter skakmat på en terrasse i Marbella.
Nicklas Bendtner så for første gang sit nye hold spille - og vinde med 2-1 - på Marbella Football Center, Bendtner, der i forgårs blev præsenteret som det største indkøb i norsk fodbold nogensinde, mangler endnu et par uger fra at være i topform, så det var helt naturligt, at den norske træner Kåre Ingebrigtsen havde parkeret danskeren med sin bøllehat med militærmønster og rockstarsolbriller på det hvide plasticsæde på bagerste række. Naturligvis, fristes man til at skrive, kom danskeren først et par minutter før kampstart, men trods gentagende forespørgsler afviste Bendtner venligt at tale med BT.
Snakke i telefon ville han derimod gerne syv minutter inde i opgøret. Bendtner løftede en stor iPhone op til sit højre øre, hoppede op over den rødlige mur bag tribunen, som selv ville se lille ud på et dansk 2. divisionsstadion, og gik om bag klubhusbygningen. Tilbage kom han med den tidligere Brøndby-, Liverpool- og landsholdsspiller, Daniel Agger.
De to gamle venner nød tydeligvis hinandens selskab, som de sad der i 26 graders varme, kun få kilommeter fra Middelhavskysten mod syd. De grinede, jokede og fægtede med armene i det, der lignede en taktisk snak, men lige så vel kunne have været en røverhistorie.
I pausen fik Rosenborgs danske anfører, Mike Jensen, der begyndte opgøret på bænken, øje på Daniel Agger, som var trukket i et sæt lyse jeans og en hvid t-shrt med sort skrift.
»Hej Daniel!,« råbte Mike Jensen lettere overrasket. Agger gengældte hilsenen med et stort smil og et vink med hånden.
Og som om stjernetræffet ikke kunne blive større, dukkede Frank Arnesen, den tidligere danske landsholdsspiller, op i midten af 2. halvleg. Arnesen stod bag tribunen og drøftede længe verdenssituationen med de to stjerner. Med otte minutter tilbage af opgøret rejste Daniel Agger sig op og gav Bendtner et varmt kram og takkede for denne gang. Så forlod han sin plads.
Det var dét øjeblik, som to danske drenge, udstyret med hver deres papirblok og kuglepen, havde ventet på. Tydeligt erfarne ud autografdisciplinen spurgte de venligt Agger om en autograf og et billede, og det accepterede Agger uden at blinke.
Samtidig hyggesnakkede drengenes mor lidt med Frank Arnesen, som hun før har talt med, fortalte hun. Nu mangler kun fodboldagenten Søren Lerbys autuograf, sagde hun, så da hun igen spurgte Arnesen om hans autograf, kunne han ikke dy sig for at joke lidt.
»Sagde du ikke Søren Lerby,« grinede Arnesen. Han satte nu alligevel sin autograf på det hvide papir.
Sammen med Daniel Agger forlod Arnesen fodboldcenteret, som byder på flere perfektklippede baner på række. De to vandrede ned mod den grusede parkeringsplads lige bag den fodboldbane, som Rosenborg og HJK Helsinki havde spillet på. De talte lidt om hverdagslivet i Sydspanien, som Daniel Agger nu har haft i længere tid.
Agger råder nemlig over et hus og en grund på 2400 kvadratmeter i Sydspanien med poolbord, pool, bjerge og udsigt over det azurblå hav. Han har trukket sig helt fra mediebilledet efter at have indstillet sin fodboldkarriere, fortalte han BTs udsendte.
»Jeg vil helst holde mig ude af det. Jeg har været mange år i det, og nu har jeg brug for et pusterum. Til nøds gav jeg et interview, da jeg var i Liverpool for noget tid siden, for da var jeg i miljøet for en stund. Men det næste stykke tid prøver jeg at være mig selv lidt,« sagde Daniel Agger.
Agger svarede afslappet i et høfligt toneleje, gav hånd og kørte væk i sin hvide Porsche for at hente sine børn.
Et større interview blev det altså ikke til med hverken Nicklas Bendtner eller Daniel Agger i denne omgang, men til gengæld var begge med til at redde autografjægernes dag, og det var nu heller ikke så dårligt endda.
