Det enorme pres på de italienske mestre før mødet med FC Nordsjælland i Champions League er en fordel for det danske mandskab

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alle i Italien kræver en sejr over det lille hold fra Danmark. Det samme forventer alle i Juventus. Men den ubekendte faktor i kampen onsdag aften bliver det psykologiske spil.

Faktisk håber FC Nordsjælland på, at der går et godt stykke tid, inden hjemmeholdet får scoret, for det kan ændre balancen i kampen

- Vi vil gøre alt for at få psykologi ind i kampen undervejs. Vi skal stikke til dem, drille dem, siger FC Nordsjællands cheftræner, Kasper Hjulmand på pressemødet tirsdag aften. - Der er ingen tvivl om, at Juventus kommer susende  afsted fra start af. De vil sætte os under et enormt pres og forsøge at bruge hjemmebanen til deres fordel. De er pisket til sejr, og vil slet ikke have en lade back-attitude. Derfor skal vi være helt på tæerne og komme godt henover det pres. For på et tidspunkt vil kampen lægge sig, og så bliver der plads til at spille på. Som kampen skrider frem, må der så meget gerne komme psykolgi med indover spillet. Det vil ikke være det værste for os, siger Kasper Hjulmand.