Enoch Kofi Adu bekræfter, at han forlader FC Nordsjælland til fordel for Club Brugge.

Sporten.dk har har de seneste dage skrevet flere historier om FCN-profilen Enoch Kofi Adus kommende skifte til belgiske Club Brugge i Belgien Nu bekræfter hovedpersonen, hvad sporten.dk erfarede allerede tirsdag. Adu rykker til Belgien, hvor han skal kæmpe med Jesper Jørgensen og Niki Zimling om spilletiden.

Det bekræfter han over for ghanasoccernet.com.

- Jeg er meget tilfreds med skiftet. Jeg kommer til en storklub, og jeg glæder mig til de udfordringer, der venter, siger Enoch Kofi Adu.

Grunden til, at der er gået et par dage, inden de sidste detaljer er faldet på plads, er at Club Brugge tager både fysiske test og blodprøver i forbindelse med et lægetjek. Resultaterne herfra er nu godkendt, og Adu kan præsenteres i sin nye klub fredag. 

Club Brugge betaler FC Nordsjælland 15 millioner kroner for Enoch Kofi Adu.

tipsbladet.dk