Mikkel Beckmann er dårligt nok bekræftet som solgt til APOEL Nicosia, førend FC Nordsjælland har indledt jagten på en afløser.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sporten.dk erfarer, at de danske mestre er med helt fremme i kapløbet om den svenske målræv Magnus Eriksson. I givet fald et typsik FCN-køb - en talentfuld investering med stort sportsligt og transfermæssigt potentiale.

Den bare 22-årige Magnus Eriksson har tilbragt efteråret i belgiske Gent uden succes. Klubben hentede skarpretteren for knap en million euro, der forinden havde bombet 26 gange i 46 kampe for Åtvidabergs FF.

Grunden den manglende succes er prisen nu mere end halveret forstår sporten.dk via svenske pressekilder, og det har sendt FC Nordsjælland i et kapløb med Helsingborg om angriberen.

Helsingborg har dog et lønloft på cirka 100.000 svenske kroner om måneden, og det kan FCN med Champions League-millioner på bogen snildt konkurrere med.

FCN's sportschef Jan Laursen ønsker ikke at kommentere konkret på navnet Magnus Eriksson, men siger generelt om klubbens transferpolitik i kølvandet på salget af angriber Beckmann.

- For os er det vigtigt, at der er fornuft i det. Vi kommer ikke til at købe en spiller for langt flere penge, end vi har gjort tidligere. Det skal passe i spillerprofil men også økonomisk til FCN. Vi vil gerne investere i nogle spillere, men det skal også ses som noget, vi kan forrente med pænt fortjeneste i fremtiden, siger Jan Laursen.

Overfor det svenske site FotbollDirekt.se bekræfter Magnus Eriksson, at der er hed dansk flirt:

- Det er rigtigt, at en dansk klub viser en stærk interesse, men det er nok bedst, at jeg ikke kommenterer på det, siger Magnus Eriksson til FotbollDirekt.se.

- Det er helt klart en meget stor mulighed for mig, men jeg har ikke besluttet noget, og det er helt ærligt i øjeblikket umuligt at sige, hvad der vil ske, og jeg mener virkelig, siger Magnus Eriksson til FotbollDirekt.se.