Hverken Thomas Kristensen eller FCK-træner var helt tilfredse mes spillet mod Stuttgart. Men resultatet var absolut godkendt

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>FC København kom tilbage på ret kurs med point og 0-0 efter sidste rundes nederlag til Steaua Bukarest i Rumænien og indtager gruppens andenplads med kurs mod næste runde.

- Det var godt, vi kom tilbage på rette spor. Vi kan være meget tilfredse med det resultat her, siger FC Københavns midtbanespiller Thomas Kristensen til Canal 9.

- Vi kommer lidt under pres i anden halvleg, men har også selv kontrachancer, som vi ikke får gjort færdige, lyder det fra landsholdsspilleren, der blandt andet selv havde en pæn stor mulighed.

Cheftræner Ariël Jacobs var ligeledes tilfreds.

- Vi så mere modenhed i vores spil i dag end tidligere. Vi skulle dog have skabt flere chancer på vores omstillinger, siger belgieren til Canal 9.

Især kontrafasen savnede kynisme.

- Vi træffer de forkerte valg i nogle situationer, men et point er godt på udebane. De tre kampe vi mangler, der har vi alle muligheder for selv at afgøre vores videre skæbne.