Første indikation af styrkeforholdet mellem sidste års guld- og sølvvinder blev lørdag aften belyst.

Og den faldt ud til FC Københavns fordel. Hjemmeholdet vandt kampen 2-1 efter et spændende opgør, der gerne må være et forgangseksempel på Superligaens topkampe.

I første halvleg delte holdene spillet, men kort inden pausefløjtet kom FC Nordsjælland foran efter et langskud af Michael Parkhurst. Kim Christensen i FCK's mål fik ellers lappen på, men bolden strøg ud på stolpen og tilbage igen på ryggen af målmanden for efter at trille ind i målet. Uheldigt.

Fra 2.halvlegs start satte FC København sig solidt på spillet, mens FC Nordsjælland kæmpede med at opretholde deres velkendte pasningsspil. Desværre lavede de en masse boldtab, og det gav flere chancer til FC København. Blandt andet havde Andreas Cornelius et skud på overliggeren efter et flot løb ned mod mål, hvor den ellers stærke Jores Okore blev holdt tilbage af den nybagte landsholdsspiller.

20 minutter før tid kom den unge belgier Igor Vetokele så på banen, og kort efter blev han publikumsyndling, da han med et hovedstød efter et hjørnespark fik udlignet til 1-1. IGOR, IGOR, IGOR, lød det fra FC Københavns fans.

Herefter tog hjemmeholdet for alvor fat. Begge hold kæmpede og det satte sig præg på kræfterne, men det var hjemmeholdet, der havde investeret bedst. Hvert fald på et indlæg knap ti minutter før tid, hvor Andreas Cornelius på flotteste vis omsatte et hjørnespark til mål, da han med et hovedstød udplacerede en chanceløs Jesper Hansen i målet.

FCK - FCN (0-1) 2-1 0-1: Michael Parkhurst (45 min.) 1-1: Igor Vetokele (71 min.) 2-1: Andreas Cornelius (79 min.)