FCK hårdt ramt af skader til Brøndby-kamp

FCK-træner Carsten V. Jensen klør sig nok en ekstra gang i håret, når han skal skrive holdkortet til torsdagens New Firm mod Brøndby

De forsvarende mestre er voldsomt hårdt ramt af skader, og det er flere af nøglespillerne, som må melde forfald til kampen.

- Kris Stadsgaard misser kampen mod Brøndby, og så må vi se på, hvordan det ser ud men hensyn til mandag. Claudemir går også glip af kampen mod Brøndby, og han har ikke store chancer for at blive klar til mandag, fortæller Carsten V. Jensen til sporten.dk.

De to var ellers kun meldt tvivlsomme til kampen, men når altså ikke at blive klar, og dertil kan lægges Thomas Delaney, der også må se til fra tribunen til arvefjendeopgøret.

På forhånd var det ret sikkert, at Peter Larsson, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Martin Vingaard ikke ville være klar, og det bekræfter Carsten V. også

- Larsson er stadig et stykke fra, Zanka spiller reserveholdskamp tirsdag, hvis alt går vel, og Vingaard er ude både torsdag og mandag, fortæller træneren, som dog ikke vil bruge skaderne som en undskyldning.

- Skader skal aldrig blive en undskyldning. Det er en del af gamet at håndtere skaderne, så jeg vil ikke komme med undskyldninger på forhånd.

Læs også: