FCK fik halv sejr i Stuttgart

Det var ikke specielt kønt, men FCK fik med uafgjort ude mod Stuttgart et godt resultat i Europa League.

Normalt står fodbold og det lokale mandskab VfB højt på prioriteringslisten i Baden-Württembergs delstatshovedstad Stuttgart. Som hjemsted for både Mercedes og Porsche, god vin, store weissbiers og ikke mindst de allestedsnærværende saltkringler med smør, er konkurrencen om indbyggernes gunst ellers ikke sådan at kimse af. Men torsdag aften fik fodbolden på flere måder læsterlige klø.

Det var ellers en kamp, man med rette kunne have forventninger til. Tyskland er normalt et fantastisk fodboldland, Stuttgarts midtbanegeneral William Kvist skulle møde sine gamle holdkammerater, og der var vigtige point på spil i en tæt Europa League-gruppe. Men selv om FC København fik præcis, hvad de kom efter - det ene point - løb det hele lidt ud i sandet.

Blot 15.300 tilskuere begik den fejl at møde op til en kamp, hvor William Kvist var usynlig - nøjagtig som basale elementer som intensitet, kreativitet og angrebslyst i øvrigt var det.

Kampens begyndelse var præget af en nervøs defensiv, upræcise dødbolde og uopfindsomt opspil fra FC Københavns side. De lange bolde op mod den enlige frontløber Cesar Santin fungerede lige så godt, som hvis man smider et lille stykke franskbrød efter en hjælpeløs and midt i en mågeflok. Det var nytteløst.

Stuttgart-anfører Serdar Tasci og forsvarsmakkeren Georg Niedermeier havde helt styr på brasilianeren og landsmanden Claudemir, som cheftræner Ariël Jacobs havde valgt til pladsen som hængende angriber på bekostning af Superligaens nye ’boytoy’ Andreas Cornelius.

FC København var fra start indstillet på, at uafgjort ville være et glimrende resultat at få med hjem, og det skinnede igennem i spillernes vilje til at satse offensivt. Savnet af holdets to bedste kontraspillere, Nicolai Jørgensen og det lynhurtige nyindkøb Igor Vetokele, var derfor i høj grad mærkbart. Uden trusler i dybden havde VfB Stuttgart for let at indstille sig på en lidt endimensionel modstander. Men de tamme tyskere havde ganske enkelt ikke kvaliteten til at udnytte det i løbet af de første 45 minutter.

1. halvleg blev derfor en lidt bizar oplevelse, hvor FCK med en kliché ’ikke ville’, og Stuttgart med en lige så stor en af slagsen ’ikke kunne’. Den slags har det med at give fodboldoplevelser, som gør det mere interessant at kigge på tilskuere end fodbold, så observanterne var på flere måder savnet på Mercedes-Benz Arena, som VfB Stuttgarts hjemmebane så uendeligt passende hedder.

Chancerne udeblev - i det mindste ind til fem minutter før teen, hvor Cesar Santin fik slidt sig fri af sine to oppassere tids nok til at sætte en fod på et fint indlæg fra Kaptajn Jacobsen på højre back. Men Santin formåede blot at snitte halvlegens mest præcise indlæg på tværs af Stuttgart-keeper Sven Ulreichs mål.

Mens 1. halvleg ikke gav lejlighed for de få fremmødte til at hæve stemmen, var det præcis hvad de første sekunder efter pausen gjorde. Kris Stadsgaard blev sat på kanten af feltet af Stuttgarts bosniske topscorer Vedad Ibisevic, som drejede rundt og trykkede af på en sjældent usikker Johan Wiland.

Svenskeren lod en retur løbe fri, som indskiftede Tunay Torun ikke var sen til at rage til sig over. I næste moment lå Torun ned, mens Wiland uskyldigheden selv. Straffesparket var ’ganz klar’ mente en flok ældre Stuttgart-fans umiddelbart bag pressepladserne. Men den portugisiske dommer var af en anden mening. Han var derfor tvunget til at give Torun en advarsel for film i stedet for at pege på pletten.

Straffesparket, som ikke blev dømt var et næsten uhørbart startskud til en undseelig Stuttgart-offensiv på højde med en bølge i svømmehallen, når et barn hopper i fra kanten. Den japanske back Sakai fik en lille mulighed ud af de begrænsede anstrengelser, men FC København - personificeret ved en godt spillende Thomas Kristensen - var næsten lige så farlig på de spage kontrastød, der opstod, efterhånden som de tyske modstandere flyttede spillet længere frem på banen.

Først i løbet af det sidste kvarter steg kampen en smule i kadence, men alt løb ud i det sand, der er hovedingrediensen i en vaskeægte ørkenvandring. En ørkenvandring, som FC København trods alt kom optimalt ud af. Et enkelt point på det, der på papiret er Europa League-gruppens sværeste udebane, er noget nær et perfekt resultat. At kampen så var det modsatte af perfekt, det går hurtigt i glemmebogen.

Læs også: