Michael Carrick kalder indsatsen i 1-2-nederlaget til FC Midtjylland for uacceptabel og ikke god nok.

Manchester United-anfører Michael Carrick kunne ikke pakke tingene ind efter 1-2-nederlaget til FC Midtjylland.

- Det er ikke godt nok, ikke acceptabelt. Præstationen er ikke i nærheden af at være god nok, og den er nødt til at være bedre.

- Vi gav os selv en masse problemer, og alt i alt er det bare ikke godt nok, siger Michael Carrick ifølge BBC.

Manchester United rejste til Herning og mødet med FC Midtjylland som tårnhøje favoritter, og den danske sejr rangerer som en af de helt store sensationer i dansk klubfodbold.

 
Indskiftede Paul Onuachu bringer her FC Midtjylland foran med 2-1 mod Manchester united.
Vis mere

- Vi skulle have vundet den kamp, men vi rejser meget skuffede hjem. Det eneste positive, vi kan tage med, er, at vi har en chance i næste uge for at gøre det godt igen.

- Det bliver ikke nemt, men på hjemmebane ser vores chancer gode ud. Vi har givet os selv en hård nød at knække. Vi må give alt, vi kan give, siger Michael Carrick ifølge BBC.

/ritzau/