BT giver dig her det samlede overblik over de største transfers i de største ligaer.

Topklubberne i Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A har ikke ligget på den lade side i det netop overståede transfervindue, hvor de har kastet adskillige hundrede millioner kroner afsted på at forstærke deres trupper.

Herunder giver BT dig overblikket over de største handler i ovennævnte turneringer.

Kevin De Bruyne landede i Manchester City til den beskedne sum af ca. en halv milliard kroner.
Kevin De Bruyne landede i Manchester City til den beskedne sum af ca. en halv milliard kroner.
Vis mere

PREMIER LEAGUE
Som altid har millionerne siddet usandsynligt løst på den modsatte side af Nordsøen. Det åbne transfervindue har en tendens til at blæse pengene ud af hænderne på Premier League-klubberne, og det har gentaget sig igen i år.

Tidligt på vinduet lignede Manchester United en vinder, men efterhånden tog Manchester City over på den konto. Den lyseblå del af Manchester fik fingrene i Nicolas Otamendi til midterforsvaret, Kevin De Bruyne til den offensive midtbane og Raheem Sterling til kanten og angrebe. De har ganske enkelt forstærket sig på de positioner, hvor det var nødvendigt, og står derfor i min optik tilbage som den store vinder. Både Manchester United og

Chelsea har hentet stærke spillere, men deres handler har haft et større præg af panik, end Citys rolige – og ja, økonomisk overlegne – ageren. Vi fik ikke Pione Sisto eller Erik Sviatchenko til Premier League. Men til gengæld har Anders Lindegaard nu fået en ny klub. Det kan blive rigtig spændende at følge ham i West Bromwich.

1. Kevin De Bruyne   
Fra Wolfsburg til Manchester City
Pris: 550 mio. kroner

2. Raheem Sterling
Fra Liverpool til Manchester City
Pris: 500 mio. kroner

3. Anthony Martial
Fra Monaco til Manchester United (forventes bekæftet tirsdag)
Pris: 365 mio. kroner

4. Christian Benteke  
Fra Aston Villa til Liverpool 
Pris: 330 mio. kroner

5. Nicolas Otamendi  
Fra Valencia til Manchester City
Pris: 325 mio. kroner

6. Memphis Depay
Fra PSV til Manchester United
Pris: 315 mio. kroner

7. Roberto Firmino
Fra Hoffenheim til Liverpool 
Pris: 295 mio. kroner

8. Morgan Schneiderlin 
Fra Southampton til Manchester United
Pris: 255 mio. kroner

9. Heung-Min Son  
Fra Leverkusen til Tottenham
Pris: 225 mio. kroner

10. Pedro    
Fra Barcelona til Chelsea 
Pris: 220 mio. kroner

--------------------------------------------------

Sportsdirektøren i FC Bayern Matthias Sammer præsenterer Arturo Vidal (tv.), som den sydtyske klub hentede for omkring en kvart milliard kroner
Sportsdirektøren i FC Bayern Matthias Sammer præsenterer Arturo Vidal (tv.), som den sydtyske klub hentede for omkring en kvart milliard kroner Foto: MICHAELA REHLE
Vis mere

BUNDESLIGAEN

Set med danske øjne bliver Bundesligaen endnu mere interessant end tidligere. Nicklas Bendtner er kommet okay fra land og kan forhåbentlig se frem til lidt mere spilletid end sidste år, Pierre Emile Højbjerg kan blive fast mand i Schalke - det er i hvert fald, hvad hans lejr satser på - og Jannik Vestergaard bliver en bærende kraft i Werder Bremen. Det bliver spændende at se, om han fortsætter med at yde på et højt niveau, og ikke mindst om Morten Olsen på et tidspunkt lukker ham ind i landsholdsvarmen, sådan som han selv drømmer om.

Også Frederik Sørensen er kommet godt fra start i Köln, mens det har været mere blandet for Uffe Bech, Andreas Christensen og Niki Zimling. Sidstnævnte har været ude i kulden i Mainz, men meldes på vej tilbage mod mere spilletid, Uffe Bech spillede i weekenden efter en skade, og Andreas Christensen startede inde i premieren. Han fik dog tørt på af Dortmund og skal kæmpe for at komme tilbage i startopstillingen. Gør han det, bliver han spændende at følge.

1. Arturo Vidal  
Fra Juventus til Bayern München
Pris: 275 mio. kroner

2. Douglas Costa 
Fra Shakhtar til Bayern München
Pris: 225 mio. kroner

3. Charles Aranguiz  
Fra Internacional til Leverkusen
Pris: 95 mio. kroner

4. Max Kruse  
Fra Gladbach til Wolfsburg
Pris: 90 mio. kroner

5. Johannes Geis
Fra Mainz til Schalke
Pris: 90 mio. kroner

6. Kevin Kampl  
Fra Dortmund til Leverkusen
Pris: 80 mio. kroner

7. Gonzalo Castro 
Fra Leverkusen til Dortmund  
Pris: 80 mio. kroner

8. Josep Drmic 
Fra Leverkusen til Gladbach  
Pris: 75 mio. kroner

9. Matija Nastasic
Fra Manchester City til Schalke    Pris: 70 mio. kroner

10. Joshua Kimmich
Fra Stuttgart til Bayern München
Pris: 65 mio. kroner

--------------------------------------------------

Atletico Madrid var på rov i FC Porto, hvor de nuppede den colombianske angriber Jackson Martinez (midten)
Atletico Madrid var på rov i FC Porto, hvor de nuppede den colombianske angriber Jackson Martinez (midten) Foto: KIKO HUESCA
Vis mere

LA LIGA

For en gangs skyld har hverken Real Madrid eller FC Barcelona markeret sig med en såkaldt megatransfer denne sommer. Barcelona har hentet to spillere, der på grund af klubbens transferkarantæne, først må spille kamp efter nytår, mens Real Madrid – udover en ny træner – har hentet forstærkninger til defensiven og den centrale midtbane.

Den mest markante er naturligvis sommerens langstrakte langgaber af en transfer omkring David de Gea, som til sidst gik hjem. Men også købet af den kroatiske playmaker Mateo Kovacic med tiden kan vise sig som en god ide. De to ærkerivaler kommer sikkert til at kæmpe om mesterskabet, men de mest interessante indkøb er i mine øjne foretaget af klubberne lige under de to store.

Især Atletico Madrid og Sevilla har købt fantastisk ind, men også Valencia står stærkt. Alle tre klubber har købt angribere med mål i støvlerne, og især Fernando Llorente og Jackson Martinez ser rasende interessante ud. Det ligner endnu et brag af en målrig sæson i det spanske.

1. Jackson Martinez   
Fra Porto til Atletico Madrid  
Pris: 260 mio. kroner

2. Arda Turan   
Fra Atletico Madrid til Barcelona
Pris: 255 mio. kroner

3. Danilo  
Fra Porto til Real Madrid  
Pris: 230 mio. kroner

4. Mateo Kovacic 
Fra Inter til Real Madrid  
Pris: 225 mio. kroner

5. Alvaro Negredo
Fra Manchester City til Valencia
Pris: 225 mio. kroner

6. Rodrigo Moreno
Fra Benfica til Valencia  
Pris: 225 mio. kroner

7. Luciano Vietto  
Fra Villarreal til Atletico Madrid
Pris: 150 mio. kroner

8. Aleix Vidal  
Fra Sevilla til Barcelona  
Pris: 135 mio. kroner

9. Asier Ilarramendi
Fra Real Madrid til Real Sociedad
Pris: 120 mio. kroner

10. Felipe Luis  
Fra Chelsea til Atletico  
Pris: 120 mio. kroner

--------------------------------------------------

Den argentinske forward Paulo Dybala bestod lægetjekket og kan nu kalde sig for Juventus-spiller.
Den argentinske forward Paulo Dybala bestod lægetjekket og kan nu kalde sig for Juventus-spiller.
Vis mere

SERIE A

For første gang i flere år ser kampen om guldet i Serie A ud til at blive helt åben. Juventus har skilt sig af med Arturo Vidal, Carlos Tevez og ikke mindst Andrea Pirlo, og selvom de har hentet gode spillere som Sami Khedira, Juan Cuadrado og Mario Mandzukic som erstatninger, er de ikke kommet godt fra land. De har derimod tabt sæsonens første to kampe, og udskiftningen ligner en dyr omgang.

Samtidig er Inter kommet fra start med to sejre og ligner netop en af de klubber, der har handlet bedst ind, og som vil komme til at true Juventus sæsonen igennem. Midtbanegiganten Kondogbia, Ivan Perisic og Stefan Jovetic ligner alle spændende spillere, der kan bringe Milano-klubben langt i en sæson, hvor Juventus er i knæ.

Også Roma ligner et bud på en kommende mester, der er blevet endnu bedre efter sommerens vindue. Ikke mindst efter køb som Edin Dzeko, Lucas Digne og Mohamed Salah - ikke mindst efter, at de slog Juventus med 2-1 i sæsonpremieren. Bliver det spændende? Mere end det plejer, tror jeg.

1. Paulo Dybala   
Fra Palermo til Juventus   
Pris: 240 mio. kroner

2. Carlos Bacca 
Fra Sevilla til Milan   
Pris: 225 mio. kroner

3. Geoffrey Kondogbia
Fra Monaco til Inter
Pris: 225 mio. kroner

4. Alex Sandro   
Fra Porto til Juventus   
Pris: 195 mio. kroner

5. Alessio Romagnoli 
Fra Roma til Milan   
Pris: 185 mio. kroner

6. Andrea Bertolacci 
Fra Roma til Milan   
Pris: 150 mio. kroner

7. Ivan Perisic   
Fra Wolfsburg til Inter   
Pris: 150 mio. kroner

8. Mario Mandzukic  
Fra Atletico Madrid til Juventus
Pris: 140 mio. kroner

9. Simone Zaza  
Fra Sassuolo til Juventus   
Pris: 135 mio. kroner

10. Miranda   
Fra Atletico Madrid til Inter   
Pris: 110 mio. kroner