Roberto Martinez var torsdag til koncert med popstjernen Jason Derulo, og det gik ikke stille for sig, da Everton-manageren dansede med.

Martinez' dans blev fanget på video af en anden koncertgænger, og hurtigt derefter havnede videoen på Twitter.

Fredag bekræftede Martinez, at det er ham, som medvirker i videoen, ved en presseseance forud for Evertons Premier League-kamp i weekenden.

»Jeg har bedre 'moves' end det der. Stol på mig!,« sagde manageren i den forbindelse - og helt sikkert med et stort glimt i øjet.

Roberto Martinez' Everton møder lørdag Stoke på udebane i Premier League.