Hver anden danske fodboldspiller slår igennem efter et skifte til udlandet. Størst chance for at slå igennem er der i Holland og Belgien, mens de store ligaer er lukket land.

De danske fodboldspillere slår ikke til, når de efter en succesfuld tid i Superligaen sælges videre til det store udland. Sådan er den generelle opfattelse underbygget af lidt for mange landsholdsspillere med for meget plads på udskiftningsbænke og tribuner gennem alt for mange år. Men er det også den rigtige?

BT har undersøgt succesraten for danske fodboldspillere solgt til udlandet gennem de seneste fem år.

For hvor mange har egentlig klaret cuttet til regelmæssig spilletid? Hvor mange er sygnet hen langt fra startopstillingen eller er rejst hjem med fodboldstøvlerne mellem benene? Og hvor i det store, grumme udland er der henholdsvis størst og mindst chance for succes for en fodboldspiller med rødbedefarvet pas?

BTs sammentælling afslører, at 51 procent af de i alt 43 danske Superliga-spillere, der siden 2009 har taget springet til en af Europas 10 største ligaer, har formået at slå sig igennem til regelmæssig spilletid. Resten brækkede – i overført betydning – halsen på en udfordring, der viste sig for stor.

»Tallet tyder på, at vores talentudvikling er bedre, end den er i vores nabolande. Vi uddanner ganske enkelt spillerne bedre. Desuden matcher vi vores spillere godt. Når  det så er sagt, skal vi gøre det endnu bedre. Vi gør det fint, men vi skal være bedre endnu. Det må være vores ambition,« siger landstræner Morten Olsen til BT.

Sammenlignet med vores naboer i Norge og Sverige er det ikke alarmerende, at kun hver anden danske spiller klarer sig i udlandet. Rent faktisk tværtimod. Kun 12 af 29 (41 procent) af de norske spillere, der blev solgt fra Tippeligaen til en stor europæisk liga i samme periode har opnået succes, mens tallet fra Sverige er endnu lavere. Her rammer blot 28 procent plet – 11 uf af 39 – ved et udenlandsk skifte, viser en sammentælling.

En ud af to slår igennem efter et farvel til den trygge Superliga. Men det er alt andet end ligegyldigt, hvilken destination, der står på flybilletten, når den ryger over skranken i Kastrup Lufthavn. Mens den belgiske Jupiler League og den hollandske Æresdivision ikke overraskende er de nemmeste at slå igennem i, er ligaer som den tyske, italienske og spanske det modsatte.

Esbjergs Michael Jakobsen har spillet både i Holland og Spanien.

»I Spanien er det den enes død, den andens brød. Det er helt kontant business og der er intet socialt med de lokale uden for banen. Mentaliteten er anderledes, så som social anlagt dansker er det en omvæltning,« fortæller Jakobsen, inden han vender sig mod tulipan-landet.

»For mig var Holland en super oplevelse. Jeg vil klart anbefale danske spillere at vælge Holland. Det er nemere at vænne sig til sproget, og kulturmæssigt er det meget lig Danmark. Og så er der niveauet. I Spanien går du to-tre trin op ad stigen, mens det i Holland kun er et enkelt,« understreger forsvarsspilleren, der spillede for henholdsvis Almeria og PSV Eindhoven.

Og netop  i niveauet ligger af åbenlyse årsager en stor del af forklaringen på, hvor det er mest sandsynligt at slå igennem for en spiller, der skifter Superligaen ud med noget større.

»Det gælder om ikke at ramme for højt eller for lavt. Det kan være rigtig svært for en dansk Superliga-spiller at sige nej til en klub i Premier League eller Serie A. Men ofte er det for stort et skridt. Det er meget få spillere, der kan gå direkte ind på et hold i en af Europas fem store ligaer,« påpeger Morten Olsen.

Se i grafikken øverst, hvor danskerne har størst mulighed for at slå igennem.

Peter Ankersen (th.) har fået pænt med spilletid i Red Bull Salzburg efter skiftet fra Esbjerg
Peter Ankersen (th.) har fået pænt med spilletid i Red Bull Salzburg efter skiftet fra Esbjerg Foto: ANTONIO BAT
Vis mere

 

 

Nicklas Helenius i aktion for Aston Villa, hvor det dog ikke blev til så meget spilletid. Efterfølgende vendte han tilbage til AaB. 
Nicklas Helenius i aktion for Aston Villa, hvor det dog ikke blev til så meget spilletid. Efterfølgende vendte han tilbage til AaB.  Foto: Andrew Boyers
Vis mere