Inter-stjernen Samuel Eto'o vil til Premier League. Arsenal blandt mulighederne

Eto'o vil væk fra Inter, og drømmer om et skifte til Premier League, og her står Arsenal som den største favorit til at sikre sig den camerounske landsholdsspiller.

- Jeg har allerede vist at jeg har det som skal til for at spille i Italien og Spanien. Nu ønsker jeg at vise mig frem i Premier League, siger Eto'o til italienske Corriere dello Sport, og fortsætter

- Jeg har cirka en måned til at bestemme mig for om jeg skal blive i Serie A, eller skifte til Premier League.

Den tidligere Barcelona-angriber indrømmer samtidigt, at han længe har haft en drøm om at spille i England, og bekræfter at han allerede har fået flere henvendelser fra Engelske topklubber

- Det stemmer at jeg har fået flere henvendelser fra England. Nu har jeg en måned til at vurdere dem, og så vil jeg afgøre hvad jeg gør. I må vente og se om jeg bliver i Inter eller ej.

BBC Sport mener at vide at Arsenal er favorit til at hente Eto'o. Men både Chelsea og Manchester City vurderer at byde på stjerneangriberen der skulle have et prisskilt på omkring 100 millioner kroner 

Eto'os kontrakt med Inter løber til 2014.