Esbjerg spillede sig torsdag aften videre fra Europa Leagues gruppespil med en 1-0-sejr over Elfsborg. 

Det er ikke så længe siden, Niels Frederiksen fortalte, at han dybest set mangler kærlighed til spillet og kunne lige så godt kunne være blevet ishockey- eller håndboldtræner. Eller være forblevet i banken. For det er ikke et entydigt kærlighedsforhold, der binder Niels Frederiksen og fodbolden sammen. Fodbold er frygtelig, forfærdelig og fantastisk, som han sagde.

Nogle gange er det mere forfærdeligt end andre gange må man forstå, og mod Elfsborg er det som regel tilmed fantastisk. Som nu torsdag aften, da Esbjerg for anden gang på to uger besejrede svenskerne og med hele to runder tilbage i gruppe kvalificerede sig til 1/16-finalerne i Europa League.

En bedrift der står i skærende kontrast til tidens kvaler i de hjemlige turneringer, hvor Esbjerg ikke har vundet siden den 29. september, og hvor holdet ikke har formået at score i de seneste tre kampe.

Mod Elfsborg var netop den del af spillet igen den helt store udfordring, og det var da også først med 20 minutter tilbage af kampen, at det lykkedes vestjyderne at komme på tavlen - meget betegnende på et selvmål. Indtil da havde fodbold været frygteligt og forfærdeligt nervepirrende for Esbjergs spillere og ikke mindst træneren, der på sidelinjen hev de mest fantastiske grimasser frem i ærgrelse.

Før pausen burde særligt Mushaga Bakenga have scoret på en kæmpemulighed fem meter fra mål, da han med ryggen mod mål, men i helt fri position, modtog et langt indkast fra Jonas Knudsen, som han svagt headede mod mål, hvor Kevin Stuhr-Ellegaard fik højrehånden på. Kort efter blev han sendt alene mod mål fra midten af Elfsborgs banehalvdel, men tøvede med at afslutte og endte med at sparke lige på svenskernes danske målmand, og så gik holdene til pause uden at have scoret.

Et lille kvarter inde i anden halvleg fyrede Emil Lyng af fra stor distance, men måtte se sit drøm prelle af mod stolpen helt oppe ved det ene kryds, og fem minutter senere var Peter Ankersen i to omgange nærgående fra tæt hold. Og sådan fortsatte det. Frygteligt og forfærdeligt. Indtil Marcus Rohdén med 20 minutter tilbage kom for skade helt fantastisk at prikke Peter Ankersens indlæg i mål ved den nærmeste stolpe, hvorpå kvalifikationen var en realitet.

 
Det var en af de dage, hvor fodbolden var det hele. Frygtelig, forfærdelig. Og til sidst: Fantastisk.