Tottenham vandt lørdag 5-0 over Swansea, og det gjorde The Lilywhites blandt andet ved hjælp af to mål af Christian Eriksen.

Særligt det første mål fra danskeren har fået opmærksomhed, dog ikke fordi danskeren udviste sublimt overblik eller sparketeknik.

Målet kom på baggrund af, at danskeren trak sig fra en duel og stod i vejen for en clearing, hvorefter han på den måde fik skubbet bolden i nettet.

Christian Eriksen trak sig fra en duel, og pludselig stod han - med lukkede øjne - noteret for et mål.
Christian Eriksen trak sig fra en duel, og pludselig stod han - med lukkede øjne - noteret for et mål. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Danskeren selv vidste da også godt, at målet måske ikke var nogen stor teknisk præstation fra hans side, men humøret var højt hos Christian Eriksen efter 5-0 sejre, og han tog derfor chancen for at vise lidt humor.

TIl Tottenhams egne kommunikationsfolk jokede han med, at målet var blandt hans tre bedste mål i Tottenham-trøjen.

»Jeg synes, det var klogt af mig at hoppe op og lukke øjnene. Heldigvis gik den ind,« lød det grinende fra Christian Eriksen efter kampen.

I sidste weekend scorede han et pragtmål mod Chelsea, men der tabte Tottenham som bekendt, denne gang vandt Tottenham, og så var målets udseende underordnet.

Danskeren har været meget udskældt i denne sæson, men noget tyder på, at han er ved at have fundet formen med tre scoringer i de sidste to kampe. Også selvom det ene af dem var mere held end forstand.

Se alle målene fra kampen mod Swansea - heriblandt Eriksens kludemål - her.