Den danske Premier League-stjerne er rygende varm, men Christian Eriksen har plads til forbedringer i sit repertoire, lover han.

Christian Eriksen spillede en central rolle, da Tottenham lørdag hentede holdet hentede en vigtig sejr med 2-0 over bundholdet Crystal Palace.

Det var fjerde sejr i de seneste fem turneringskampe for Eriksen og kompagni, der altså er kommet fint ud over stepperne efter fyringen af den portugisiske manager Andre Villas-Boas. Men det holdt hårdt med at få bysbørnene fra Crystal Palace dukket og Spurs slap nådigt, da gæsterne blandt andet missede et straffespark tidligt i kampen.

- Hvis man ser på første halvleg var vi virkelig dårlige. Vi kiggede hinanden i øjnene i pausen og blev bedre, erkender Christian Eriksen, som efter kampen var fuldt bevidst om at have været i alliance med Lykkens gudinde.

- Vi var heldige med misset straffespark og en del chancer til Palace. Vi vidste, vi havde muligheder og tid til at vende kampen. Heldigvis skete det også, pointerer Eriksen overfor Tottenhams hjemmeside.

Den 21-årige funbo scorede sit tredje Premier League mål, da han bragte Spurs foran 1-0 med en fornem scoring. Eriksens førsteberøring var ligeså sikker som hans bragende halvflugter, der strøg ind under overliggeren uden chance for Palaces argentinske keeper Julian Speroni.

- Adebayor er normalt god med sine hovedstød og så er det bare at tro på andenbolden. Den kom så til mig, lød det med næste selvudslettende beskedenhed fra Eriksen, som blev kåret til Man of the Match.

Helt i tråd med den tidligere Ajax-stjernes ydmyge tilgang til livet i verdens måske hårdeste og mest stjernespækkede liga, mener danskeren da også selv, at han har mere at byde på.

- Jeg kan vise meget mere. Jeg har været heldig med at score og arbejder på at blive bedre under den daglige træning, mener Eriksen, som under den nyansatte træner Tim Sherwood har fået masser af spilletid og lige nu ligner en fast mand i startelleveren.


Vi skal blive ved at vinde for at følge med i toppen og holde presset på de andre hold.