Viktor Fischer ventes i disse dage at skrive under på en særdeles lang og lukrativ aftale for en gut i hans alder. Det glæder holdkammeraten, Christian Eriksen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kontrakten er hen over weekenden blev nærlæst af Viktor Fischers advokat, og skulle den 18-årige dansker som ventet skrive under, vil han være at finde i det hollandske frem til sommeren 2017.

Det er en klog beslutning, lyder det fra vennen og kollegaen i Ajax Amsterdam, Christian Eriksen.

- Viktor er en klog fyr, og det er en klog beslutning. Jeg skulle selv træffe den samme beslutning på et tidspunkt. I den alder er det meget vigtigt at komme til at spille hver uge, siger Christian Eriksen til de Telegraaf og fortsætter:

- Man lærer også meget i Ajax. Man er til træning med Dennis Bergkamp og Frank de Boer. Hvad mere kan man forlange? 

Viktor Fischer har udover sin nye kontrakt haft en del at fejre i år. Seks mål og masser af spilletid er det således blevet til, og når han sætter sit navn på kontrakten, så skal det da også fejres, fortæller Christian Eriksen.

- Nej, vi har ikke fejret den nye kontrakt endnu. Men det gør vi, når han har sat sin signatur på den.