Først måtte Chelsea sige undskyld, så måtte Kenedy selv gøre det samme. Og nu er den 21-årige brasilianer ifølge Sky Sports blevet sendt hjem fra klubbens træningslejr i Kina.

'F*** Kina,' skrev Kenedy blandt andet på portugisisk til et billede på sin Instagram-story. Naturligvis ikke det smarteste træk, når man spiller i en af verdens største klubber og er på turné for at glæde sine fans i en anden verdensdel.

'F*** Kina,' skrev Kenedy blandt andet på sin Instagram-story.
'F*** Kina,' skrev Kenedy blandt andet på sin Instagram-story. Foto: Screenshot fra Kenedys Instagram-story
Vis mere

Derudover delte han et billede af en kinesisk sikkerhedsvagt, der tydeligvis ikke var helt oppe på mærkerne.

Foto: Screenshot fra Kenedys Instagram-story
Vis mere

21-årige Kenedy, der endnu har sit Chelsea-gennembrud til gode, fik hurtigt at føle, at det ikke var det klogeste træk at nedgøre kineserne på den måde. Han slettede billederne og var nødt til at undskylde.

»Jeg vil gerne sige undskyld til kineserne for de fornærmelser, jeg har forårsaget. Det var aldrig min intention at fornærme eller støde folk på nogen måde, og jeg kan nu se, at mine kommentarer var fuldstændig upassende,« har Kenedy blandt andet sagt ifølge Chelseas hjemmeside, hvor undskyldningen ligeledes er skrevet på kinesisk.

Også klubben har skrevet en længere undskyldning.

»Kenedys handlinger var en fejl, som han vil tage ved lære af. Hans opførsel repræsenterer ikke hele holdet og er ikke i tråd med klubbens høje forventninger and krav til klubbens unge spillere. Han har fået en kraftig advarsel og en straf,« lyder det fra klubben.

Robert Kenedy Nunes Nascimento skiftede i 2015 fra brasilianske Fluminense til Chelsea, hvor han i sidste sæson fik han to kampe for klubben, efter at han kom tilbage fra et kikset udlån til Watford.