Emre Mor har i dag sat sin underskrift på en kontrakt, der gør ham til den dyreste spillere, der nogensinde er blevet solgt fra en skandinavisk klub.

Prisen er presset op, fordi Mor har været en ombejlet herre trods sine relativt få kampe på seniorplan.

I et interview med Dortmunds hjemmeside fortæller han, hvorfor valget i sidste ende faldt på den tyske storklub:

»Det er der mange grunde til. Jeg tror, det her er det bedste skridt for mig. Jeg kommer forhåbentlig til at spille meget, og træneren kan virkelig lide mig,« siger han og fortsætter:

»Jeg ved det er en stor klub. Det er en klub, der vil vinde stort alle kampe. Fansene er vilde. Dem kan jeg virkelig godt lide. Der er næste 80.000 til hver kamp, så jeg ser frem til at spille på stadion.«

Selv om Emre Mor er kendt som en mand, der har selvtilliden i orden er hans ambition for den første tid i Dortmund relativt beskeden:

»Mit mål er først og fremmest at få så mange kampe som muligt. Jeg er stadig ung,« siger han.

Ifølge BT's oplysninger betaler Dortmund lige i underkanten af 90 millioner plus diverse klausuler for Emre Mor.