ANALYSE

EM 2016 ser et nyt turneringsformat med 24 deltagerlande. Udvidelsen har fået en del hug med på vejen og kritik for at udvande slutrunden. Det er en bred antagelse, at hvor VM ser sine kulørte kampe og underholdende sammenstød mellem forskellige fodboldmæssige stilarter, så er EM sportens kvalitetsmæssige hovedstol.

Derfor fik det øgede deltagerfelt det tyske fodboldforbunds præsident Wolfgang Niersbach til sarkastisk at undre sig over, hvorfor der overhovedet skal afvikles kvalifikationskampe, og hvorfor UEFA’s franske præsident Michel Platini ikke bare inviterede alle forbundets deltagernationer til slutrunden i hjemlandet sommeren 2016?

Her hvor kvalifikationsgrupperne er knap halvvejs, så har Niersbach og andre af fodboldens store drenge fået lidt at tænke over, for fodboldens små synger. Og de synger højt.

Gruppernes tophold nu er Tjekkiet, Israel, Slovakiet, Polen, England, Rumænien, Østrig, Kroatien og Danmark. Heraf kan det - selv med klaphat på - kun siges, at være England der var spået den favoritrolle. Det er tankevækkende, at deltagerlandene ved VM i Brasilien Grækenland, Bosnien, Rusland, Holland, Belgien og Schweiz kæmper for at hænge på topfeltet i deres respektive grupper.

Niersbachs Tyskland med syv point er havnet i et regulært hundeslagsmål tre point efter gruppens polske dukse og a point med Skotland og Irland, og Hollands træner Guus Hiddink lovede op til søndagens kamp mod Letland, at fik ’Oranje’ ikke tre point, så ville han trække sig efter en sløj start.

Hvis antallet af mål kan bruges som kvalitativt pejlemærke, så er der heller ingen skade sket her. Kvalifikationsturneringen frem mod EM 2012 så tilsvarende henne i forløbet et scoringssnit på 2,67 (primært takket være nogle voldsomme høvl til San Marino, der lukkede 29 kasser ind i efteråret 2010), mens den nuværende runder 2,6.

Nummer et og to fra hver gruppe samt den pointmæssige bedste treer ud af de ni grupper går direkte til EM, og de øvrige treer sendes i playoff om de sidste fire billetter, når 53 nationer skal skæres ned til de 23, der gør værtsnationen Frankrig selskab.

De store drenge skal nok komme med, men spændingsmomentet lever og endnu vigtigere, så ligner det, at fodbolden igen ånder iltfattige steder.

De nordiske lande har siden Jerntæppets fald forklaret udeblevne resultater med øget konkurrence fra Østeuropa. Nu står Danmark, Sverige, Norge og Island alle med gode kort på hånden for avancement. Akkurat som der er det for Wales, der havde 2500 fans med til udekampen mod Belgien og Israel, der for en gangs skyld kunne melde udsolgt til en landskamp efter endnu en sejr.

Andetsteds blev nationer som Skotland og Irland blev ramt hårdt af 90ernes Bosman-dom, og hvor de var vant til at være noget så blev de i takt med færre og færre skotter og irere på de bedste engelske klubhold henvist til bageste række.

Stemningen sidste fredag på Celtic Park var magisk, da de to hold mødtes i Glasgow. Der er igen noget at synge om for de mindste. Og det lyder faktisk meget godt.