De 16 tilbageværende hold i Champions League afspejler en stigende niveauforskel mellem de allerbedste og den bløde mellemvare. Og til sidst vinder tyskerne nok - igen, mener Preben Elkjær. Det fastslår han, inden der mandag kl. 12 trækkes lod til forårets ottendedelsfinaler.

Fodbold er et simpelt spil. En bold, to gange 11 mand på banen. Og tysk sejr til sidst, som Gary Lineker engang udtrykte det.

Fodbold er også et ondt spil. Spørg i Torino, hvor Juventus vil tænke tilbage på muddermareridtet i Istanbul og Galatasarys gyldne desperado-mål i kampens døende minutter. Eller spørg i Napoli, hvor man med en hårdt tilkæmpet føring mod Arsenal var videre fra gruppespillet. Indtil sidste års finalister fra Dortmund tre minutter før tid scorede sejrsmålet i Marseille og gjorde alt for at illustrere den knivskarpe forskel mellem succes og fiasko.

- Det er dybt imponerende, at tysk fodbold er repræsenteret med fire hold. De har overhalet italienerne, selv om man ikke er meget for at indrømme det dernede, mener Preben Elkjær, der med sin åbenlyse forkærlighed til støvlelandet forudser en både selvforstærkende og længerevarende krise.

- Krisen i italiensk fodbold er tosidet. Bliver man først ramt på økonomien, mister man mulighederne for at tiltrække de bedste spillere, og når det sportslige niveau så ikke giver garanti for at kunne begå sig i den absolutte top, søger man andre steder hen, konstaterer Elkjær, der ser de rige blive rigere midt i en tid, hvor UEFAs præsidium i skåltaler fabulerer om finansiel fair play og økonomisk ansvarlighed.

- Gabet mellem de bedste og de næstbedste bliver større og større. Derfor er det langt hen ad vejen også de forventede hold, man ser komme videre fra gruppespillet. Der er vel kun en enkelt eller to mindre overraskelser, og Juventus havde pyntet at have med frem for Galatasaray, som ikke har klassen, mener Elkjær, som tror på en historisk vinder af Champions League 2013-14.

- Bayern München virker stadig sindssygt stærke og kan måske genvinde turneringen som de første nogensinde. Nederlaget til Manchester City skal man ikke lægge det store i, for Bayern var videre, og så er det bare en anden måde at spille på, påpeger Elkjær, der ikke har den store fidus til Nicklas Bendtners Arsenal til trods for førerpositionen i Premier League.

- Jeg synes stadig, Arsenal mangler et eller andet for at kunne gå hele vejen. En rigtig topangriber, der kan lukke kampene, er svær at undvære, hvis man vil begå sig i det selskab, mener Elkjær, som godt kan finde outsidere til at tage trofæet med de store ører ved finalen i London i maj.

- Når vi taler superangribere, har Paris Saint Germain altså to af de allerbedste i Zlatan Ibrahimovic og Edinson Cavani. Så kan det være, at PSG mangler lidt tyngde på midtbanen, men de kan stadig være et ubehageligt bekendtskab for de fleste. Et andet af de outsiderhold, jeg har fidus til, er Atlético Madrid. De har den vildskab, der skal til for at nå langt. Med Diego Simeone som træner har de en mand, der ved, hvad der skal til.

Gruppevindere:

Manchester United (ENG), Real Madrid (SPA), Paris Saint-Germain (FRA), Bayern München (TYS), Chelsea (ENG), Borussia Dortmund (TYS), Atlético de Madrid (SPA), Barcelona (SPA)

Gruppetoere:

Bayer 04 Leverkusen (TYS), Galatasaray (TYR), Olympiacos (GRÆ), Manchester City (ENG), Schalke 04 (TYS), Arsenal (ENG), Zenit St. Petersborg (RUS), AC Milan (ITA)

* De otte CL-gruppevindere er seedede og kan ikke møde hinanden.

* Klubber fra samme land kan ikke mødes før tidligst i kvartfinalerne i Champions League - altså i næste runde.

* Ottendedelsfinalerne i Champions League spilles 18., 19., 25. og 26. februar med returkampe 11., 12., 18. og 19.  marts.