Skudt. På klods hold. Uden for en benzinstation.

Sådan endte den tidligere landsholdsspiller fra El Salvador Alfredo Alberto Pacheco sine dage. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mordet fandt sted søndag aften i landets næststørste by, Santa Ana.

Alfredo Alberto Pacheco spillede 86 kampe for sit land, men blev bandlyst fra al fodbold I 2013, da han var involveret i en matchfixing-affære.

Indtil da spillede han hovedsageligt for klubber i sit hjemland, men det blev også til en kortere periode i New York Red Bulls i amerikanske MSL.

Ifølge de lokale myndigheder var den tidligere fodboldspiller sammen med en gruppe af venner, da et køretøj kom imod dem og affyrede de dødbringende kugler. Ingen andre blev dræbt.

Alfredo Alberto Pacheco blev 33 år.