Det kogte ikke helt for dynastiet FC København, men tre spillere maser sig dog ind på efterårets hold - ifølge Berlingskes sportsredaktør, Flemming Fjeldgaard. Kun FC Nordsjælland kan matche det antal
For et år siden forsøgte Berlingske traditionen tro af sætte et udvalgt hold bestående af de bedste spillere på de enkelte positioner, og selv om vi alle ledte i højre og venstre, virkede det utroværdigt at komme uden om stort set hele FCKs idealopstilling.Efter denne seneste halvsæson, der tydeliggjorde en vis vaklen i dynastiets rækker, er billedet noget mere nuanceret. Her følger således efterårets hold i Berlingske:
Keeperen Johan Wiland bør nu sove roligt, selv om FCK leder efter en dominans. En rolig og kvikt reagerende shotstopper, hvis spil med fødderne er eneste indrømmelse på en profil, der har stort internationalt potentiale.
På højrebacken Silkeborg-spilleren Dennis Flinta, som på et af ligaens mest scorende hold paradoksalt nok har været det største aktiv. Tidligere offensivspiller, nu på sine mere modne dage en ret overlegen back med fysisk power, offensivt rettede fødder og et betydende hovedspil.
I midterforsvaret står Atle Roar Håland fra AGF - som foran andre bejlere som FCNs Jores Okore og AaBs Kjetil Wæhler stiller sig som den undervurderede drivkraft på et mandskab, som hurtigt forlod nedrykningsfaren. Den stille Håland har enorme aktier i en defensiv kompromisløshed, man ikke normalt forbinder med en oprykker.
På sin side har han den 23-årige FCN'er Andreas Bjelland. Et rasende efterår kulminerende med en mindre danmarksberømmelse, da han fik sit gennembrud på landsholdet. Bjelland kigger ud på holdkammeraten Patrick Mtiliga på venstre back. I foråret 2010, da Mtiliga fik sin landsholdschance, førte han ikke bevis for, at han kunne være den venstreback, der har manglet så længe. Men i efteråret 2011 har den finurlige back været så indflydelsesrig i Farum, at man pludselig kom i tvivl om, hvorvidt der var tale om den samme mand.
Martin Jørgensen rykkede ud med AGF, da han vendte hjem, men den chanceskabende nøglefigur har siden været det meste af AGFs idéer - og vel nærmest eksploderet i et efterår, der overraskende gav et landsholdscomeback. Han tager central midtbane med ildkuglen Martin Spelmann fra Horsens.
Manden med det tossede løbepensum har cementeret fornemmelsen af, at Brøndby gjorde i nælderne ved at lade den ærgerrige knægt tage til Jylland.Der er landsholdsfarver på mange af hans aftryk.
På forreste midtbane skal vi have endnu en af de FCN'ere, der dygtigt løber helt uafhængigt af de klassiske opspilsidéer. Mikkel Beckmann lever højt på sine skæve idéer, sin målfarlighed og sin kombinationsstyrke.
På hans højre side står Christian Bolaños, FCK, som alt for længe er blevet kaldt en humørspiller, og sådan rammer klichéen ofte spillere, der rummer en spektakulær uforudsigelighed. Hvis Bolaños er en humørspiller, har han haft det rart gennem hele efteråret.
På modsatte kant trækker vi Emil Larsen, Lyngbys ' one-man-army', og det kan kun skyldes recessionens skygger, at han endnu ikke er revet væk fra Superligaens bund. Han får en dag sin landsholdschance, hvis han udvikler sin udfordrende, legende og enormt potente fodboldstil.
Helt fremme mangler kun Superligaens bedste angriber, FCKs Dame N'Doye, som er begyndt at forholde sig til dobbeltdækning i både flydende og låste spilsituationer. Men han er stadig et powerhus, som konstant stresser forsvaret blandt andet med et hovedspil, der har Champions League-klasse
Efterårets hold i Berlingske
Johan Wiland - Dennis Flinta - Atle Roar Håland - Andreas Bjelland - Patrick Mtiliga - Martin Jørgensen - Martin Spelmann - Christian Bolaños - Mikkel Beckmann - Emil Larsen - Dame N'Doye
