De kunne ikke få danske Jannik Vestergaard, så i stedet har Everton nu hentet den argentinske forsvarsspiller Ramiro Funes Mori i River Plate for godt 95 millioner kroner.

Efter heftige rygter om den unge Everton-forsvarer Josh Stones' mulige afgang til Chelsea, har manager Roberto Martinez ønsket en gardering i midterforsvaret. I første omgang var Everton ude efter Jannik Vestergaard, men danskeren takkede - ifølge tyske Bild - selv nej.

Everton valgte i stedet at smide de mange millioner kroner efter den 24-årige Funes Mori, der erkender, at han ikke tøvede et sekund med at tage til det engelske.

»Jeg vil give mig 100 procent, hver gang jeg spiller for Everton. Da jeg hørte om interessen, tøvede jeg ikke.« fortæller den nye Everton-spiller til klubbens hjemmeside.

Funes Mori har spillet over 100 kampe for River Plate og vandt for nyligt Copa Libertadores med klubben.