Efter bilulykke: Topspiller ude af koma

Vukcevic har halvanden måned efter sin voldsomme bilulykke forladt koma og hospital

Halvanden måned efter den voldsomme bilulykke, hvor Hoffenheim-spilleren Boris Vukcevic på vej til træning kørte frontalt ind i en lastbil, er den 22-årige ungdomslandsholdsspiller endelig blevet taget ud af sit koma og overført til en specialklinik. Vukcevic er nu ved bevidsthed i et par timer om dagen og er i stand til at kommunikere med sin familie. 

De hovedskader, Vukcevic pådrog sig ved den voldsomme kollision, er dog så alvorlige, at det stadig er uklart, hvorvidt Vukcevic vil komme sig fuldstændigt oven på ulykken.

- Vi er meget glade for, at det hele tiden går fremad med Boris. Vi tænker på ham hver eneste dag og ønsker ham kun det bedste, siger Hoffenheims manager Andreas Müller til klubbens hjemmeside.

- Vi vil selvfølgelig meget gerne se ham snart og se ham glad. Men det vigtigste lige nu er, at han får de bedste betingelser for at komme sig oven på ulykken.

Det er stadig uvist, hvad der forårsagede ulykken, men måske skal årsagen findes i, at Vukcevic har sukkersyge og havde for lavt blodsukker, da sammenstødet indtraf. Det er ikke første gang, at Vukcevic kører galt. Også i 2010 var han involveret i en ulykke, og også dengang mente myndighederne, at det skyldtes hans lave blodsukker.

22-årige Vukcevic kom til Hoffenheim i 2008 fra VfB Stuttgarts ungdomshold. Han har foreløbigt spillet 78 Bundesliga-kampe for klubben, og han har derudover spillet seks ungdomslandskampe for Tyskland. I Hoffenheim er Vukcevic holdkammerat med danskeren Jannik Vestergaard.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08