Drillos hemmelige søn taler ud

Den norske landstræners hemmelige danske søn fortæller nu for første gang om, hvordan det er at være Egil Drillo Olsens søn

Det kom som et kæmpe chok, da Sporten.dk før landskampen mod Norge kunne afsløre, at Egil Drillo Olsen har en hemmelig dansk søn, der bor i København.

Derfor har det været nogle hektiske dage for Drillos søn Rasmus Petersen, der hører til blandt Danmarks bedste futsal-spillere, da han pludselig befandt sig midt i medieorkanens øje, efter afsløringen kom frem i sidste uge.

- Jeg fik at vide onsdag, at det ville komme ud fredag, og jeg havde ikke forestillet mig, det ville blive så stort. Det er jeg sådan set rimelig overrasket over, siger Rasmus Petersen i et interview til Kanalsport.

Den nye status som eftertragtet i medierne er dog ikke noget, Drillos danske søn har et synderligt stort behov for.

- Jeg har ingen interesse i at blive en kendt person eller en meget omtalt person, bare fordi jeg er Egils søn, siger han og fortsætter:

- Jeg vil gerne stille op til nogle ting i medierne, så længe det handler om futsal og fodbold, så er det fint. Men alt privat synes jeg ikke er interessant, at andre skal vide, siger Rasmus Petersen til Kanalsport og afslører, at han har været i kontakt med sin berømte far efter den sidste uges store virak.

- Vi har talt sammen, som vi plejer, der har ikke rigtig været noget anderledes.

Adspurgt om, hvordan Rasmus Petersen forhold egentlig er til farmand Egil Drillo Olsen, så ønsker futsal-spilleren ikke at indvie offentligheden i far-søn-forholdet.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han til Kanalsport.

Læs også: