Den norske landstræner stemmer argentinsk, svensk og colombiansk

Journalister, landsholdstrænere og landsholdsanførere skal hvert år stemme på en af de 23 nominerede til den prestigefyldte pris som verdens bedste fodboldspiller 'Ballon d'Or', og favoritterne til at vinde prisen er igen i år argentinske Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Men Ronaldo skal ikke gøre sig håb om at få hjælp til at vippe Messi af tronen fra den norske landstræner Egil 'Drillo' Olsen.

- Jeg har stemt på dem, som jeg mener har gjort det bedst igennem året. Messi er en fantastisk fodboldspiller, som har alt. Han er lynhurtig og har et fantastisk blik for spillet, siger den norske landstræner til fotball.no og afslører samtidig, hvem han mener fortjener prisen som den bedste træner.

- Mourinho har opnået resultater, som jeg tvivler på, at nogen kan matche, og både ham og Messi er stærke personligheder i fodboldens verden og har stået for imponerende præstationer over en årrække.

Som nummer to og tre blandt spillerne har Drillo stemt på den colombianske Atletico Madrid-spiller Radamel Falcao og den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic. Dermed blev der ikke plads til en stemme til Cristiano Ronaldo, som ellers må regnes som Messis stærkeste udfordrer. Og også den tidligere FC København spiller, og nuværende landsholdsanfører på det norske landshold, Brede Hangeland, har ifølge fotball.no også sat sine stemmer på Messi og Mourinho.

Blandt de 23 nominerede til prisen er blandt andet også Mario Ballotelli, Radamel Falcao, Manuel Neuer og Andrea Pirlo. 

Du kan se de nominerede her: