Det spanske fodboldforbund har grundet økonomiske restriktioner over for Elche foreløbig bremset William Kvist-skifte

Det lignede begyndelsen på et nyt fodbold-eventyr under sydlige himmelstrøg i La Liga-klubben Elche for landsholdsspiller William Kvist.

Alt var på plads mellem Stuttgart og Elche, og Kvist' personlige lønkrav var forhandlet på plads. Men i sidste øjeblik har det spanske fodboldforbund stoppet skiftet. Elche er under administration på grund af en dårlig økonomi, og de skal derfor have godkendelse af fodboldforbundet på alt, hvad de foretager sig på transfermarkedet.

Klik her for at komme tilbage til transferbloggen.

Er du på mobil, så klik her.

Og en smule overraskende har de valgt at stille sig på bagben over for Elche i den her handel. Spanske pressekilder melder dog om, at Elche-toppen og agenter arbejder på højtryk for at finde en løsning, og intet er sikkert endnu.

Det er dog ganske problematisk, fordi andre bejlere har kigget andre steder, efter det kom frem med Elche-forhandlinger. FCK nævnes hele tiden på rygtebasis som en mulighed for William Kvist, men der har hidtil ikke været seriøs dialog mellem parterne.

Denne sene udvikling kan dog ændre på tingene, og intet kan udelukkes på sidste dag af transfervinduet.