Dortmund-målmand Roman Burki fortæller, at hans holdkammerat Marc Bartra blev ramt af flyvende glasskår, da eksplosioner rystede spillebussen og senere kostede en aflysning af holdets Champions League-kamp tirsdag aften.

Dortmund skulle have mødt AS Monaco, men på vej til stadion eksploderede tre sprængladninger tæt på bussen, og Bartra blev skadet i hånden og siden bragt til hospitalet.

»Bussen drejede ind på hovedvejen, da der var en kæmpe larm, en stor eksplosion, siger Roman Burki til schweiziske medier,« skriver AFP.

»Efter eksplosionen krøb vi alle sammen i bussen. Alle som kunne lagde sig ned på gulvet.«

»Vi vidste ikke, om der ville ske mere.«

Burki fortæller også, at Bartra blev ramt af glasskår.

Borussia Dortmund's Felix Passlack omringet af bevæbnede betjente. Tirsdag aften den 11. april.
Borussia Dortmund's Felix Passlack omringet af bevæbnede betjente. Tirsdag aften den 11. april. Foto: Kai Pfaffenbach
Vis mere

Eksplosionerne fandt sted kort efter klokken 19 omkring 10 kilometer fra Dortmunds hjemmebane, da Dortmund-spillerne var på vej fra deres hotel til stadion.

Der blev formentlig brugt "alvorlige sprængstoffer" oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Kampen blev aflyst og afvikles i stedet onsdag 12. april klokken 18.45.

Borussia Dortmunds spillerbus. Her ses bussen på en vej, hvor en ekdplosion fandt sted, knap 10 kilometer fra stadion.
Borussia Dortmunds spillerbus. Her ses bussen på en vej, hvor en ekdplosion fandt sted, knap 10 kilometer fra stadion. Foto: SASCHA SCHUERMANN
Vis mere

/ritzau/