Kasper Dolberg har i denne sæson været et stjerneskud på den euorpæiske fodboldscene i denne sæson. Men de seneste to måneder har den danske Ajax-angriber skudt med vådt krudt.

I ni kampe i træk - seks i Æresdivisionen, to i Europa League og en i pokalturneringen - er det ikke lykkedes den 19-årige dansker at komme på måltavlen. Hans seneste fuldtræffer skal dateres tilbage til den 20. november, hvor han scorede et imponerende hattrick hjemme mod NEC Nijmegen.

Men måltørken får ikke Dolbergs cheftræner i Ajax, Peter Bosz, til at tryste på hånden. Han er sikker på, at den danske landsholdskomet nok skal få hul på bylden igen.

»Han skal ikke gå panik, men det gør han heldigvis heller ikke. Han skal nok score igen. Vi er ikke forvirrede over, at han lavede hattrick mod NEC og sidenhen ikke har scoret. Jeg ser Dolberg som en vigtig del af holdet. Han er altid klar til at modtage bolden og gøre det svært for modstanderen. Og når han gør det, taber de (modstanderne, red.) stadig« fortalte Bosz til FOX Sports efter søndagens 1-0-udesejr over Utrecht.

Dolberg scorede otte mål i Æresdivsionen og tre mål i europæiske kampe for Ajax i den forgangne halvsæson. Og danskerens præstationer har sat ham i forbindelse med flere europæiske storklubber - senest Borussia Dortmund.