Grinede Joe Ledley, da Seamus Coleman brækkede benet?

Det har været det store spørgsmål efter fredagens 0-0-kamp mellem Wales og Irland.

Den irske kaptajn brækkede sit ben hjemme på Aviva Stadium efter en voldsom tackling af Neil Taylor og skal nu opereres, og det er i forbindelse med den grusomme skade, at Joe Ledley er blevet beskyldt for at grine.

Døm selv på billedet herunder, hvor Ledley, der til daglig er fast mand for Crystal Palace i Premier League, muligvis går over stregen.

Mange har raset mod waliseren på det sociale medie Twitter og beskyldt ham for at grine, men Ledley hævder nu, at han under ingen omstændigheder morede sig over sin kollegas voldsomme skæbne.

»Egentlig gad jeg ikke anerkende den nonsens her (på Twitter, red.), men til de, der fejlagtigt har fortolket og kommenteret....« skriver han og fortsætter:

»... på, hvad mine tanker var i øjeblikket, de har brug for at få testet hovedet.«

Seamus Coleman brækkede benet i fredagens 0-0-kamp mellem Wales og Irland.
Seamus Coleman brækkede benet i fredagens 0-0-kamp mellem Wales og Irland. Foto: PAUL FAITH
Vis mere

Det kan vidst ret sikkert tolkes som en blank afvisning af beskyldningerne, og for god ordens skyld

Smile har Ledley ikke god grund til, når han ser på stillingen i VM-kvalifikationens Gruppe D. Wales ligger på en tredjeplads, fire points efter de to hold i toppen af gruppen, Irland og Serbien.

Kun de to bedste hold i gruppen kvalificerer sig til verdensmesterskaberne i Rusland i 2018.