Det prøvede Balotelli at sige

Da Balotelli havde scoret mod Irland forsøgte han efterfølgende at råbe noget, men blev forhindret af sin holdkammerat Bonucci. Nu afslører Balotellis søster, hvad angriberen forsøgte at komme ud med.

Leonardo Bonucci reagerede hurtigt, da han så Balotelli lægge an til at råbe noget kontroversielt. Derfor skyndte den italienske forsvarsspiller at holde sin hånd op for munden af City-stjernen. Men hvad ville 'Super-Mario' Balotelli egentlig sige? Det løfter søster Balotelli nu sløret for.

- Da han reagerede efter sit mål mod Irland var det mod medierne, som han føler skaber problemer for ham, fortæller Christina Balotelli, som har snakket med sin bror efterfølgende, til den engelske avis The Independent.

- Tidligere havde de skrevet, at han ikke kunne se, hvor målet stod, fordi han skuffede i sin første kamp mod Spanien.

Det afkræfter dermed rygterne om, at udbruddet skulle være rettet mod den italienske landstræner, Cesare Prandelli, der efter en svag indsats mod Spanien bænkede Balotelli til kampen mod Irland. Da den skandaleombruste angriber så blev skiftet ind, gav han svar på tiltale med et akrobatisk mål. Det var altså herefter, at han forsøgte at råbe noget ud til medierne, inden han blev afbrudt.

Læs også: