Ifølge adskillige franske og engelske journalister på Twitter har den engelske storklub Manchester United tilbudt den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic en etårig kontrakt med mulighed for forlængelse.
Zlatan meddelte i sidste uge, at han forlader den franske mesterklub Paris Saint-Germain til sommer.
Svenskeren skal angiveligt have krævet nogle garantier fra United - blandt andet vil han være garanteret spilletid, og han vil vide, hvem der skal være manager i klubben i den kommende sæson.
På Unibet er oddsene på et Zlatan-skifte til Manchester United raslet ned i løbet af mandagen - fra 10.00 til 2,25.
34-årige Ibrahimovic har spillet iden franske hovedstad siden 2012, og han har scoret hele 113 mål i 122 kampe for PSG. Tidligere er han tørnet ud for storklubber som Juventus, AC Milan, Inter og FC Barcelona.
