Den totale egoisme i Real Madrid

KOMMENTAR

Hvis man ofte ser en fodboldkamp på stadion eller på fjernsynet, vil man kende til sandheden om, at mavefornemmelsen aldrig lyver.

Vi kan sætte os ned og bilde os ind, at vi har en sympati for det ene hold. Men når det første hjørnespark sejler ind foran mål, fortæller den knurrende mave os, at det er det andet hold, man ønsker det bedste.

Jeg har det svært med Real Madrid. Virkelig svært. Mavefornemmelsen svigter ikke.
Sådan var det ikke altid. 
 
Da Michael Laudrup spillede i klubben, forbandt jeg den udelukkende med en masse positivt. Laudrup havde bare den effekt i 90'erne. 
 
Den spanske angriber Raul Gonzalez Blanco symboliserede i mange år klubben, og med ham udstrålede klubben den elegance og klasse, der naturligt bør klistre sig til en så traditionsrig og en så vindende fodboldlklub. Målmanden Iker Casillas, som stadig er en prominent figur i Real Madrid repræsenterer for mig at se også de adelsmærker, Real Madrid historisk set har krammet.

Hvordan det lykkedes at ødelægge al den klasse og elegance, der er indbygget i klubbens mageløse historie og renommé, er en gåde for mig.

For 13 år siden vandt forretningsmanden og politikeren Florentino Perez præsidentvalget i Real Madrid og hentede, straks det blev muligt, den portugisiske landsholdsspiller Luis Figo hos rivalerne fra Barcelona. Senere fulgte den franske verdensmester Zinedine Zidane, og Perez talte nu om strategien 'Zidanes y Pavones,' som i al sin enkeltheld handlede om, at Real Madrid skulle bygges på begavede indkøb af de rigtige superstjerner - som Zidane - samt udviklingen af talent fra egen ungdomsafdeling - som den unge Francisco Pavón.

Det blev lidt småt med talenterne, så strategien med 'Zidanes y Pavones' blev hurtigt forenklet til at handle om de store indkøb, om de store 'galàcticos' som Figo, Zidane, Beckham, Ronaldo og Michael Owen.
 
Der er kloge hoveder, der mener, at galàctico-perioden i Real Madrid sluttede med Florentino Perez' afsked i 2006 eller med David Beckham afsked få måneder senere. I så fald holdt den bare pause.

Da Perez kom tilbage til præsidentposten i 2009 gik madrilenerne hårdt til transfermarkederne og har siden brugt milliarder af kroner på navne som Kaka, Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Xabi Alonso, Mesut Özil, Ricardo Carvalho og Luka Modric.

Det er fint nok. Det er ikke mine penge, og det er skræmmende skarpe fodboldspillere. Men med alle de 'galàcticos' fik man også - og især i de seneste år - en række fodboldspillere, som hver især kom med et varemærke, der alene kunne overstråle de fleste andre klub-renomméer i Europa.
Man fik efter mine bedste begreber med nogle af de mest selvbevidste individualister og egoister i verdens største sport skabt en klubkultur, der pludselig handlede om alt andet end noget så gammeldags som Real Madrids historie, kultur, ånd.

Ansporet af en udvikling, der konsekvent satte enkeltpersoner, ikke klublogoet i scene, måtte man selvfølgelig også prøve portugiseren José Mourinho i trænersædet. Kongen af selvfedmen. Personificeringen af moderne fodbolds selviscenesættelse. Og der kan ikke sættes en finger på mandens resultater. Det er historie, hvad han har præsteret i sin trænerkarriere. Også i Real Madrid. Han kan være dybt charmerende, og han er helt uimodsigeligt, hvad man i min verden kalder en god historie.

Men han ejer hverken elegance eller klasse til Real Madrid. Det er min ydmyge mening. Og respekt for klublogoet, ånd og kultur? Ikke et sekund. Kun når han skal bruge den tale til at spinne en ny historie om sig selv.

Tirsdag aften i sejren over Manchester United gik han flere minutter før slutfløjt over til Alex Ferguson for at takke for kampen. For derefter at spadsere ud af stadion langs sidelinjen med alle kameraer og tilskuer-øjne på sig. Han meddelte derefter for første gang i sin karriere, at det bedste hold havde tabt - i et åbenlyst og kvabbet forsøg på at gøre sig attraktiv som Alex Fergusons afløser.

José Mourinho ænser stadig intet andet end sig selv, og dermed bliver han for mig symbolfiguren på alt, hvad der gør det vanskeligt at knuselske Real Madrid. For han er jo ikke den eneste i den klub. Han er bare den værste.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08