Thomas Delaney erkendte efterfølgende, at han muligvis aldrig kommer til at score sådan et mål igen.

Så FC København-anføreren må hellere bare nyde den begejstring, der skyller mod ham efter drømmescoringen mod Club Brugge tirsdag aften i Parken.

Her sendte Thomas Delaney kuglen op i målhjørnet på en mageløs flugter, og resten af fodboldverden er ved at falde bag over på grund af scoringen.

»Stærkt mål, Thomas Delaney,« skriver hans kommende klub, Werder Bremen, eksempelvis på Twitter – og i Nordtyskland kan man så glæde sig over, at skudevnere fra nytår skal foldes ud i Bundesligaen.

Norske VG har selvfølgelig fokus på FCKs norske træner, men der er også plads til en dansk målscorer i overskriften: »Solbakken jublede over perlemål og FCK-dominans.«

Artiklen fortsætter under billederne...

Der skydes.
Der skydes. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jubel.
Jubel. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Medspillerme kan knap fatte det.
Medspillerme kan knap fatte det. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Norsk TV2 kører stort på samme FCK-duo med et stort billede fra festen i Parken. »Solbakken efter drømmetræf: Jeg har træner ham seks år, og jeg har aldrig set ham gøre det til træning.«

Mediet konstaterer også, at ’målet var så smukt, at det fik Ståle Solbakkens bredeste smil frem’.

Fodboldsitet Goal skriver, at ’Delaneys pragtmål får de danske mestre til at galoppere mod sejren’.

Og prøv at lave en ’Delaney’-søgning på eksempelvis Twitter, og så kan der ellers bare scrolles gennem begejstringen.

  • »Latterligt godt mål.«
  • »Årets mål. Jeg kunne se det hele dagen.«
  • »Thomas Delaney med en verdensklasse-flugter for FCK.«
  • »Sikke et mål af Delaney.«

Selvfølgelig suppleret med masser af klip af scoringen, hvilket vi af rettighedsmæssige årsager desværre ikke kan vise her på BT.dk.

Selv den tidligere engelske landsholdsspiller Gary Lineker - og nuværende vært på engelske BT Sports fodboldtransmissioner – har bemærket, hvad der skete i Parken:

»Du vil nok nyde nyde dette mål af FC Københavns Thomas Delaney. Absolut et brag.«

BT Sport spørger: »Årets mål i Champions League indtil videre? Buk jer for Thomas Delaney.«

Champions Leagues officielle Twitter-profil vil også være med: Sikket et skud! Bolden falder ned uden for straffesparksfeltet. Delaney rammer den med en venstrefods-flugter, der sender bolden i nettet via stolpen.

James Dart, redaktør på Guardian skriver kort og godt: »Thomas Delaney, perfekt ramt.«

Det er anden gang inden for får dage, at en danskerscoring høster stor anerkendelse blandt det brede fodboldpublikum. Det skete også efter, at Pione Sisto i søndags lavede sit første mål for Celta Vigo.