Transfervinduets sidste dage er altid hektiske - og det er ikke alle handler der er lige heldige. Her får du en oversigt over de fem bedste og fem værste handler.

De værste handler: 

5. Bejani
Fra: Portsmouth
Til: Manchester City
Pris: 50 millioner (2008)

Havde City vidst, hvor dårlige han ville blive, ville klubben have bekymret sig mindre. Handlen mellem City og Portsmouth var lige ved at falde på gulvet, da Benjani faldt i søvn i lufthavnen og missede sit fly. Det efterfølgende fly var forsinket, så det var lige før, at der ikke var tid til at sætte underskrift på kontrakten samt gennemføre lægetjekket. Benjani formåede dog kun at score 4 mål i 23 kampe - til gengæld kostede han altså et noget fattigere City hele 50 millioner.

4. Robinho
Fra: Real Madrid
Til: Manchester City
Pris:310 millioner (2008)

Indkøbet af Robinho viste, hvilke ambitioner Abu Dhabi Group havde med Manchester City. Robinho scorede i sin debutkamp mod Chelsea. Dertil satte han i alt 14 Premier League-mål ind i sin første sæson. Derefter gik det ned ad bakke for den driblestærke brasilianer, der overhovedet ikke scorede i den efterfølgende sæson. I 2010 solgte Manchester City Robinho til AC Milan på transfervinduets sidste dag.

3. Afonso Alves

Fra: Heerenveen
Til: Middlesborough
Pris: ca. 130 millioner (2008)

Afonso Alves fik omverdenens opmærksomhed, da han formåede at score syv mål i én kamp i den hollandske Æresdivision. I samme sæson scorede han iøvrigt 45 mål i 38 kampe. Middlesborough-manager Gareth Southgate var derfor begejstret, da den unge brasilianer indfandt sig i klubben. Desværre blev det ikke til mere end 10 mål i 42 kampe - lige godt 13 millioner pr. mål. Da Middlesbrough rykkede ned, blev Alves solgt til Al-Sadd fra Qatar.

2. Michael Owen

Fra: Real Madrid
Til: Newcastle
Pris: 330 millioner (2011)150 millioner (2005)

Newcastle fans jublede, da de så, at deres klub havde formået at hente den tidligere Liverpool-stjerne til klubben. Owen blev dog aldrig den succes, man havde håbet.

"Under Kevin Keegan blev han (Owen, red) tilbudt at en forlænget kontrakt med 1,3 millioner pr. uge. Den valgte han ikke at tage. Hans daværende kontrakt kostede os 1,25 millioner om ugen. Hans tid i klubben kostede os lige godt 380 millioner, hvilket svarer til lige godt 12 millioner pr. mål, sagde Newcastle direktør, Derek Llambias, uden bitterhed i stemmen.

1. Andy Carrol

Fra: Newcastle
Til: Liverpool
Pris: 330 millioner (2011)

Den dyreste britte i Premier Leagues historie. Han formåede dog aldrig rigtig at blive en trussel for Liverpool, og selvom han viste bedre takter under EM, vil Brendan Rodgers næppe være ked at være fri af angriberen.

Andy Carrol formåede at score 11 mål i 58 kampe for Liverpool, og er altså nu blevet lånt ud til West Ham. Næppe den Torres-erstatning Liverpool i sin tid håbede på.

De bedste handler indgået 31. august

5. Jermain Dafoe

Fra: Tottenham

Til: Portsmouth

Pris: Ikke opgivet pris (2008)

Jermain Dafoe formåede at score i hver anden kamp, mens han slog sine folder på den engelske sydkyst. En sjælden bedrift for en angriber i mindre Premier League-klubber. Med til historien hører dog også, at manden der langde mange af de målgivende afleveringer til 'Deadly Dafoe', som han hed i Portsmoth, var Peter Crouch.

4. Danny Murphy

Fra: Tottenham

Til: Fulham

1-årig lån (2007)

Danny Murphy valgte at skifte til Fulham, fordi han havde gjort sig særdeles upopulær i Tottenham. Den hidsige midtbanespiller spillede en afgørende rolle for Fulham i den efterfølgende sæson, hvor holdet formåede at undgå, hvad der lignede en sikker nedrykning. Danny Murphy cenmenterede sit gode ry på Cottage Craven ved at score det eneste mål i 1-0 sejren over Portsmouth - en sejr der sikrede Fulhams endelig overlevelse.

3. Marouane Fellaine

Fra: Standard Liege

Til: Everton

Pris: 150 millioner (2008)

Han afviste Real Madrid, Bayern München, Manchester United og Aston villa for i stedet at skifte til Everton. Det dyreste køb klubben nogensinde har foretaget. Han scorede 9 mål i sin debutsæson, og er siden hen blevet kultperson på Goodison Park som følge kombinationen af stort spil og stort hår.

2. Carlos Tevez

Fra: Corinthians

Til: West Ham

Pris: Ikke opgivet (2006)

Det var ikke overraskende en glad Allan Pardew, der kunne præsentere både Tevez og Mascherano i en og samme sæson.

- Det er et kæmpe kup for os. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give os mulighed for at konkurre med de bedste hold i Premier League og Europa.

Helt så godt gik det ikke. Mascherano skiftede til Liverpool allerede efter et halvt år, men Tevez blev i klubben og sikrede næsten enhændigt West Hams overlevelse i Premier League. I de sidste 10 kampe scorede Tevez 8 mål. Så selvom West Ham senere fik en anseelig bøde for indkøbet af Tevez, er man nok ikke helt ked af, at man hentede argentineren i West Ham.

1. Wayne Rooney

Fra: Everton

Til: Manchester United

Pris: 180 millioner (2004)

Everton gjorde hvad de kunne for at holde på deres 18-årige vidunderbarn, men Manchester United formåede at hente Rooney til klubben på transfervinduets sidste dag. Rooney gjorde sig bemærket allerede i første kamp, hvor han scorede en hattrick mod Fenerbahçe. Siden da har været en fast del af Fergusons startopstilling, hvilket har betydet 253 kampe med 129 mål til følge.