DBU ser hverken en faktuel eller juridisk forskel i, om Åge Hareide er ansat på en to-årig eller en fire-årig kontrakt. Til gengæld beklager unionens kommunikationschef forvirringen.
Åge Hareide er på kontrakt frem til sommeren 2020, med mindre han selv eller DBU i løbet af det kommende år vælger at ophæve samarbejdet. Nogenlunde sådan er facit efter en onsdag propfyldt med forvirring om nordmandens landstrænerkontrakt.
Da Hareide blev præsenteret som dansk landstræner i december 2015 erklærede DBU ellers, at den tidligere Malmø-træner ville tiltræde på en to-årig aftale med option for to år yderligere. Det viser sig nu at være en sandhed med modifikationer.
Løber hverken DBU eller Hareide selv ud af den kattelem, de to parter har i år, løber hans aftale nemlig videre frem til 2020 uden forhindringer. Der skal altså et aktivt fravalg til for at stoppe samarbejdet – frem for et aktivt tilvalg for at få det til at fortsætte.
Forvirringen og forundringen var total på DBU-hotellet i München onsdag. Nu fortæller DBU, hvorfor de har gjort, som de har gjort, da de fortalte omverdenen om en to-årig aftale, der i virkeligheden var på fire år.
»Der er ikke nogen bagtanker i, at det er blevet formuleret som det i den nyhed, vi lægger ud i december 2015. Om det er jordens undergang, mener jeg ikke. Jeg mener, det vigtigste lige nu er, at vi har en afgørende kamp på søndag, og så er det, at der er stor opbakning og tillid til Åge Hareide fra DBUs ledelse. Både til kampen på søndag og det videre arbejde med det danske landshold,« siger DBUs kommuniaktionschef Jakob Høyer til BT.
Men kan du fortælle, hvorfor I beslutter, at melde landstrænerens kontrakt ud, som om den er på to år plus en option på to år mere, når det viser sig at være en fire-årig kontrakt?
«Nej, det kan jeg ikke forklare. Det er, hvad vi har fokus på det tidspunkt. Jeg mener ikke, at der rent faktuelt er den store forskel på, om det er to plus to eller fire minus to, og jeg har heller ikke hørt nogen kommentatorer, der har været i stand til at forklare den store forskel i hverken BT, på TV2 eller i andre medier.«
Åge Hareide siger, at ’det er kommunikeret ud som to plus to år, og der var ingen, der spurgte, om det var en fire-årig kontrakt’. Det er hans udmelding. Skal vi til at tvivle på, hvad der bliver meldt ud fra jeres side, for det er, hvad han indikerer – at hvis ikke vi spørger, så får vi ikke det rigtige svar?
»Selvfølgelig skal I ikke det, og jeg er glad for, du spørger. Det skal være faktuelt korrekt, og jeg beklager, hvis det ikke har været 100 procent faktuelt korrekt. Men jeg bliver nødt til at minde om, at der faktuelt og juridisk ikke er nogen forskel i forhold til den aftale, vi har indgået. Så det bliver meget en kamp om ord. Ord er vigtige, og vi har ikke valgt de rigtige ord.«
Man kunne have jer mistænkt for at sige: ’Fire år med den her aldrende nordmand, er en svær pille at sluge for den fodboldinteresserede del af befolkningen. Vi gør den nemmere at sluge’. Er der noget i det?
«Det kan jeg afvise. Det har ikke været en overvejelse. Der har ikke været til- og frvalg på den måde. I vores optik har det været to plus to. Det vil sige, at vi har en fire-årig aftale, hvor vi efter år kigger på hinanden og spørger, om det fungerer. Og det er altså gensidigt. Åge Hareide har også muligheden for at sige, at han ikke har lyst til at fortsætte med det danske landshold og i den danske fodboldverden, ligesom han kan have fået et fantastisk tilbud fra nogle andre. Så der har ikke været alle mulige konspiratoriske overvejelser der.«
Hvorfor skulle Hareide egentlig have fire år i stedet for to?
»Det er ikke mig, der har siddet med forhandlingerne, så det ville være useriøst af mig at gå ind i.«
DBU og Åge Hareide sætter sig sammen på den anden side af sommerferien. Her skal parterne erklære, om de ønsker at bruge kattelemmen i kontrakten til at stoppe samarbejdet. Netop nu er der dog ikke meget, der peger i den retning.
