KØB PLUS!

Danskerduo hædres i Bundesligaen

Det er ikke kun Simon Kjær, der er udtaget til Ugens Hold i Bundesligaen. Også Mainz-forsvareren Bo Svensson er med blandt Kickers udvalgte

Simon Kjærs agent Mikkel Beck afslørede tidligere på dagen, at Kjær for tredje gang i denne sæson er med på Ugens Hold i det velansete tyske fodboldmagasin Kicker.

Det har kun Franck Ribery med fem udtagelser samt Nürnberg-forsvareren Timm Klose og Hamburger SV-keeperen René Adler med fire udtagelser, gjort bedre i denne sæson.

Men faktisk er Simon Kjær ikke den eneste dansker, der i denne runde har fundet vej til Ugens Hold. Også Mainz-forsvareren Bo Svensson er blandt de 11 bedste i 13. Bundesliga-runde. Dansker-duoen udgør dermed forsvar med Bayern Münchens Dante og Dortmunds Marcel Schmelzer.

Bo Svensson har spillet fra start i Mainz' senest fem Bundesliga-kampe i fraværet af knæskadede Niko Bungert. Svensson har proklameret, at han regner med at fortsætte karrieren i Danmark i næste sæson.

tipsbladet.dk

Læs også: