Martin Hansen er aktuel med bogen ’Inside Liverpool’, en fortælling om, hvordan det er at være talent i en af verdens største klubber. BT har talt med målmanden, der i sin bog ser tilbage på seks års ophold i den engelske storklub.

Martin Hansen er bare 26 år, men har allerede set flere sider af fodboldverdenen end de fleste.

Som 16-årig skiftede han til Liverpool, hvor han i seks år jagtede drømmen om at slå igennem på den helt store scene.

Han oplevede at træne med superstjerner som Steven Gerrard og Fernando Torres, men fandt også ud af, hvor barsk og ensom tilværelsen kan være, når man som en stor dreng pludselig skal klare sig i en voksenverden.

»Den største forskel på en dansk talenttrup og et internationalt akademi er den måde, klubben hele tiden presser dig på for at se, om du har det, der skal til. Om du har viljen, så du bliver stærkere af modgang, eller om du går i stå.«

»Der er ikke tid til at vente på, at et menneske bliver voksent i sit eget tempo, fordi topklubberne kan gøre, hvad de vil: Hvis du ikke slår til og viser den rigtige karakter, henter de bare en ny i stedet for dig. Der er nok at vælge imellem derude,« skriver Martin Hansen i bogen, som han håber kan hjælpe andre unge talenter, der står med muligheden for at skifte ungdomsfodbolden ud med en international topklub.

Hvad har dit ophold i Liverpool betydet for den fodboldspiller og person, du er i dag?

»Det ophold, jeg har haft i England har gjort mig til den, jeg er i dag. Det har hærdet mig i en tidlig alder og givet mig rigtig meget både på det sportslige plan, men især også på det mentale plan. Jeg ser måske hverdagen lidt anderledes og i et lidt større perspektiv, end jeg havde gjort, hvis jeg var blevet herhjemme.«

»Nu kommer vi fra det danske system, som griber os hver gang, vi falder. Når du kommer derover, ser du, hvor stor forskel, der er på rigdom og fattigdom. Du kan tydeligt se, når der kommer en spiller ind fra en familie, som måske ikke har alle de ressourcer, som en dansk familie har. Der ligger et helt andet pres på deres skuldre. Det er liv eller død. Nogle drenge kommer fra fattigdom  og måske endda krig, og der er altså ild i deres øjne. Det er deres chance.«

Hvad er det vildeste, du har oplevet i din karriere?

»Det vildeste var, da jeg var med Liverpool i Malaysia og Singapore. Vi skulle ind og træne på det malaysiske nationalstadion, og der var 40.000 tilskuere – bare for at se en træning. Det var vanvittigt.«

»Den største oplevelse var helt klart første gang, jeg var med i truppen. Jeg havde gået og ventet i så lang tid, og nu var jeg endelig inde i varmen. Pludselig skulle der bare en skade eller et rødt kort til, før jeg fik debut.«

Tror du, at du er irriterende at spille sammen med?

»Måske skal du hellere stille spørgsmålet til dem, jeg har spillet sammen med, men jeg kender godt svar-et. Det er 100 procent nej. Jeg lever og ånder for sporten, og det kan de, jeg spiller sammen med, også godt mærke. Så det er jeg ret sikker på, at jeg ikke er.«

Hvilken rolle har du i omklædningsrummet?

»Inde i omklædningsrummet er det tit mig, der kan være et samlingspunkt, synes jeg. Jeg går rigtig meget op i, at vi socialt fungerer godt i gruppen, for jeg tror på, at en social gruppe kommer længere end en, der ikke er så social. Lige nu har vi en rigtig asocial gruppe i Den Haag, og det ærgrer mig, for jeg elsker, når der er sjov og ballade, og vi hygger os sammen, laver nogle arrangementer eller tager ud og spiser sammen.«

»Jeg synes, det er vigtigt, at man en gang imellem sætter sine holdkammerater over familie, kæreste og venner. At man viser, at man godt kan lide at være sammen med de mennesker, man arbejder sammen med. Det gør det også lettere den dag, du skal give en holdkammerat en røffel.«

»Jeg mener, at rigtige venner skal kunne gå til hinanden og sige, hvis der er noget, man synes, de skal ændre, uden at de tager det personligt. Og det gør man bare bedre i en social gruppe end i en gruppe, der ikke rigtigt harmonerer.«

Skal gode målmænd være lidt småskøre?

»Ja, det tror jeg, men jeg vil også vove at påstå, at de rigtigt dygtige målmænd er rigtig intelligente, for der er rigtig meget forudseenhed i målmandsspillet. Man skal virkelig være klar i hovedet og helst et par skridt længere fremme end de andre. Men der er da ingen tvivl om, at hvis man vælger at gå ind i målet og synes, det er fedt at blive tyret lige i smasken, fordi man så reddede bolden, så er man nok lidt småskør. Jeg synes dog, at håndboldmålmænd er endnu mere skøre, end vi er.«

Hvad har dit hælmål mod PSV betydet for din karriere?

»Det har ikke betydet noget. Det har været en super fed oplevelse, men jeg håber ikke, at jeg skal gøre det igen, for så betyder det, at vi er bagud. For mig er det vigtigste, at jeg bliver kendt for at være en god målmand.«

Hvem er dit forbillede?

»Lige nu er det Manuel Neuer (Bayern München og Tyskland, red.). Jeg er meget inspireret af hans spillestil. Han har virkelig taget målmandsspillet til et nyt niveau.«

Hvem er din bedste ven i fodboldverdenen?

»Det er svært at sige. Victor Pálsson, som nu er kommet til Esbjerg, og Astrit (Ajdarevic, svensk angriber i Örebro, red.), som jeg snakker om i bogen, er nogle af dem, jeg stadig holder en del kontakt med, og som er der for mig, lige meget hvad der skulle ske.«

Hvad havde du lavet nu, hvis du ikke var blevet fodboldspiller?

»Jeg havde nok stadig haft et eller andet med fodbold at gøre. Måske havde jeg søgt ind i militæret.«

Hvilken materiel ting kan du ikke leve uden?
»Min telefon. Den er oppe konstant, og min kæreste er også ved at være træt af at se på det.«

Hvad betyder penge for dig?
»Penge betyder meget for alle mennesker, lige meget hvad man laver. Men de betyder ikke lige så meget for mig i dag, som de gjorde tidligere.«

»Det, der er vigtigst for mig, er, at mine børn er glade, og at jeg kan give dem en masse oplevelser. Det er selvfølgelig rigtig rart at have penge, og man spiller jo også fodbold for at tjene ind til resten af livet.«

Hvad har det givet dig at blive far?

»Det har givet mig en masse ro. Nu kan jeg ikke rigtigt mislykkes. Jeg har fået det, der er vigtigst i verden, så nu er jeg blevet lidt mere voksen-Martin og kan nyde, at der også er andre ting i livet end at spille fodbold, selv om det stadig betyder alt for mig.«

Hvad håber du, at dine børn arver fra dig?

»Gå på-mod, tro og vilje. Og så er jeg stadig stolt af mit temperament. Man skal ikke finde sig i alt, og det gør jeg heller ikke. Man kan hurtig blive manipuleret med og kørt under måtten, hvis man ikke har en rygrad i dagens samfund, så de skal arve det temperament også.«

»Men måske skal de lære at kontrollere det lidt bedre, end jeg har gjort i nogle situationer. Det er godt, at min kæreste er bedre til det, så lad os håbe at de får det med fra hende.«

Læs meget mere om Martin Hansens vilde oplevelser i Liverpool, når BT tirsdag bringer et længere uddrag af bogen 'Inside Liverpool'
Læs meget mere om Martin Hansens vilde oplevelser i Liverpool, når BT tirsdag bringer et længere uddrag af bogen 'Inside Liverpool'
Vis mere