Jan Frederiksen får muligvis sin kontrakt ophævet i polske Wisla Krakow.

Den danske venstreback Jan Frederiksen tog i sommer på et fodboldeventyr til polske Wisla Krakow, men nu ser det ud til, at den tidligere Brøndby-back snart skal hjem til Danmark igen. Jan Frederiksen er således på vej væk fra Wisla Krakow.

Den polske storklub oplyser på sin hjemmeside, at Jan Frederiksen ikke træner med klubben, da man er i gang med at forhandle en fælles opsigelse af kontrakten på plads.

Jan Frederiksen har ikke spillet meget i Wisla Krakow, siden klubben skiftede træner midt på efteråret. Han havde kontraktudløb til sommer, men bliver altså sandsynligvis fritstillet nu.

Wisla Krakow oplyser, at man forventer, at skilsmissen er på plads inden for en uge.



tipsbladet.dk