Dansk talent tæt på Bayern-gennembrud

17-årige Pierre Emile Højbjerg er ved at gøre kometkarriere i Bayern München

Danske Pierre Emile Højbjerg er blot 17 år og stadig kun en forsvindende lille fisk i fodboldens internationale andedam. Endnu ukendt for de fleste, men stærkt på vej til et opsigtsvækkende gennembrud hos sidste sæsons Champions League-finalister.

For mens landsholdsprofiler som Anders Lindegaard og Nicklas Bendtner må se langt efter spilletid, stormer Pierre Emile Højbjerg i samme retning som Ajax-trioen Viktor Fischer, Christian Eriksen og Lucas Andersen. Med direkte kurs mod førsteholdsfodbold i en europæisk storklub.

- Det er bestemt realistisk, at han kan få Bundeliga-debut i denne sæson. Jeg tror ikke, hans chancer er så dårlige, vurderer den tyske journalist Mario Volpe, som dækker Bayern München for den tyske avis Bild.

Den danske U19-landsholdsspiller er netop kommet hjem fra en uges træningslejr i Qatar sammen med stjernerne fra førsteholdstruppen. Her var Pierre-Emile Højbjerg én af kun fire udtagede ungdomsspillere.

- Disse fire har udmærket sig i træningen hos mig i løbet af efteråret. De har evnerne til at etablere sig i fremtiden, sagde cheftræner Jupp Heynckes, inden turen gik til Qatar.

Her fik årets U17-spiller i Danmark anno 2011 spilletid i 5-0-sejren over Schalke 04. Det skete, da han afløste den tyske landsholdsstjerne Bastian Schweinsteiger, og spillede overbevisende.

Ligesom han gjorde i den øvrige træning i Doha.

- Han har en rigtig stor fremtid foran sig og er den af de fire ungdomsspillere fra træningslejren, der har størst chance for at nå førsteholdet. Han virker meget rolig og bliver ikke nervøs, selvom han spiller sammen med stjerner som Ribéry og Schweinsteiger, siger Volpe, der søndag overværede Pierre Emile Højbjerg få endnu en førsteholdskamp. Her pudsede Bundesligaens duks formen af mod Unterhaching i den sidste test, inden Bundesligaens forårssæson sparkes i gang på lørdag. En tydelig indikation på Højbjergs øjeblikkelige status.

- Det viser, at trænerteamet var glade for hans indsats i Qatar, så måske er han med i truppen allerede på lørdag, vurderer Mario Volpe.

Hovedpersonen tager hypen med ro, selvom fokus på hans person intensiveres i de tyske medier. Her roses han for sin rolige attitude, sin ’Mehmet Scholl-agtige’ boldbehandling og en stålfast tro på egne evner.

- Jeg håber, at også jeg en dag kan blive en verdensklasse-spiller. Men jeg må holde benene på jorden og blive ved med at arbejde hårdt. Jeg er en rolig person og et realistisk menneske. Men jeg kan mærke, at jeg er blevet en mand, siger 17-årige Pierre-Emile Højbjerg til det tyske medie tz-online.

Mandsmodet får han givetvis også brug for, hvis han skal præstere i den stærke Bundesliga. Eller rettere sagt, når det sker, forudsiger Mario Volpe.

- Efter sommerpausen er han på et Bundesliga-hold. Hvis ikke på Bayerns, så på udlån til et andet Bundesliga-hold. Det er han klar til, siger Bild-journalisten, inden han tager et kig ind i krystalkuglen.

- Det er ikke umuligt, at han er stamspiller for Bayern om tre år. Det har han potentialet til, vurderer Mario Volpe.

Pierre Emile Højbjerg skiftede i sommer fra Brøndby på en tre-årig kontrakt.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08