»Det var en beslutning, jeg HADEDE at skulle tage«.
Sætningen leveres med et særligt tryk, der bryder den monotone fynske talestrøm. Indtil nu har samtalen været lun og glidende, men tonen skifter for en stund, da snakken glider ind på den beslutning, Thomas Helveg traf for lidt over tre år siden.
Dengang han kvittede jobbet som assistenttræner i hjerteklubben, OB, og med ét sagde farvel til den verden, han havde tilbragt størstedelen af sit liv i.
»Jeg brændte sammen,« siger han og fortæller om omstændighederne bag beslutningenen, der blev en tvingende nødvendighed. Arbejdet med en ny spillestil, skiftende cheftrænere og sportschefer og to samtidige træneruddannelsesforløb sendte Thomas Helveg i skak.
»Det sugede simpelthen så mange kræfter ud af mig, at jeg ikke var til stede i mit privatliv. Jeg tog på arbejde klokken lort om morgenen og tænkte fodbold, til jeg kom hjem igen. Så havde jeg måske en time eller to med familien, inden knægten skulle puttes, og så satte jeg mig på kontoret igen eller var ude og se fodbold. Jeg havde dårlig samvittighed, når jeg kom hjem, fordi jeg vidste, at jeg kom hjem og egentlig bare skulle tænke fodbold,« fortæller Thomas Helveg.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Thomas Helveg.
»Det var en beslutning, jeg HADEDE at skulle tage«.
Sætningen leveres med et særligt tryk, der bryder den monotone fynske talestrøm. Indtil nu har samtalen været lun og glidende, men tonen skifter for en stund, da snakken glider ind på den beslutning, Thomas Helveg traf for lidt over tre år siden. Dengang han kvittede jobbet som assistenttræner i hjerteklubben, OB, og med ét sagde farvel til den verden, han havde tilbragt størstedelen af sit liv i.
»Jeg brændte sammen,« siger han og fortæller om omstændighederne bag beslutningenen, der blev en tvingende nødvendighed. Arbejdet med en ny spillestil, skiftende cheftrænere og sportschefer og to samtidige træneruddannelsesforløb sendte Thomas Helveg i skak.
»Det sugede simpelthen så mange kræfter ud af mig, at jeg ikke var til stede i mit privatliv. Jeg tog på arbejde klokken lort om morgenen og tænkte fodbold, til jeg kom hjem igen. Så havde jeg måske en time eller to med familien, inden knægten skulle puttes, og så satte jeg mig på kontoret igen eller var ude og se fodbold. Jeg havde dårlig samvittighed, når jeg kom hjem, fordi jeg vidste, at jeg kom hjem og egentlig bare skulle tænke fodbold,« fortæller Thomas Helveg, der fra den ene dag til den anden var gået fra at være spiller til at være træner uden et break.
I dag er smilet stort, og det samme er overskuddet. Formen holdes ved lige på racercyklen, hvor fra 45-årige Thomas Helveg har været med til at samle penge til kræft- og scleroseramte. Men sulten efter fodbold er begyndt at vokse for den tidligere landsholdsback, der fik 108 kampe i landsholdstrøjen og over 100 klubkampe for AC Milan – et af datidens stærkeste klubhold i Europa.
En fremtid som assistent- eller cheftræner vil han ikke udelukke, selvom lysten lige nu peger mod uddannelsen af de helt unge talenter. Hvordan eller hvor ved han stadig ikke, men sporet er lagt.
Artiklen fortsætter under billedet...
»Nu har jeg i flere år gået i et vakuum og tænkt over, hvordan jeg kan komme ind og være med til at skabe noget, og et af mine issues er, at vores unge spillere skal skoles bedre. Jeg synes, det er kedeligt at se talenter forblive talenter, fordi man ikke har fået robustheden med på det mentale plan, siger han fra udendørssofaen på Café Gertruds i Odense mellem flere hilsener til forbipasserende odenseanere.
»Jeg synes, der er en tendens til, at spillerne søger andre løsninger på deres problemer end at gøre noget ved dem selv. Det er en gammel historie om curling-børn, som jeg synes, bliver mere udbredt, og det, synes jeg, er en kedelig tendens, fortsætter Thomas Helveg,« som drømmer om at kunne arbejde med skabelsen af et miljø, hvor samspillet mellem forældre, trænere og andre ydre faktorer kan uddanne spillere, der selv tager ansvar og opsøger deres egne muligheder.
»Det er nok den der pionerdrøm om at kunne skabe noget, som kan gøre en forskel. Det, synes jeg, vil være ret spændende,« som han siger.
I efteråret gik Thomas Helveg ind i bestyrelsen i 1. divisionsklubben FC Roskilde, men måtte hurtigt træde tilbage, da vennen Lars-Christian Brask blev fyret som bestyrelsesformand efter få uger på posten.
Dermed blev Thomas Helvegs fodboldcomeback begrænset til en parentes, men erfaringen var ikke spildt. Ligesom Thomas Helveg aldrig har været en mand, der opsøgte rampelyset, ser han sig gerne i en position, hvor han kan præge og udvikle fra en tilbagetrukket position.
»Det var en kold spand vand i hovedet, at det stoppede så hurtigt i Roskilde, men jeg fandt ud af, at det kunne være spændende at se fodbolden fra sådan en position. Jeg er ikke sky for at være et sted, hvor man er til skue, men hvis du har ambitioner om at lave længerevarende projekter, som skal bruges tid til at modne og udvikle, så er det måske sværere fra et sted, hvor der er så meget bevågenhed, og du hele tiden bliver målt på, hvor processen er,« fortæller Thomas Helveg.
Artiklen fortsætter under billedet...
Som spiller nåede at spille sammen med nogle af fodboldens største stjerner i Italien, ligesom han var med, da Danmark imponerede med en VM-kvartfinaleplads i 1998. Også selvom talentet ikke var af hverken Laudrup’ske eller Elkjær’ske dimensioner.
Et bevis på, at succes kræver meget mere end talent, og så er vi tilbage ved Thomas Helvegs budskab til udlandshungrende talenter.
»Lad være med at stille for mange forventninger til dem, du skal ud til, men stil forventninger til dig selv. Giv det chancen og vær modtagelig, for du får smidt lort i hovedet. Nok også mere lort, end vi gjorde i tidernes morgen. Du skal være klar til at yde 110 procent. Det må være prisen.«
