Dansk CL-dommer om kritik: Aldrig sjovt

Efter opgøret mellem Manchester City og Ajax måtte den danske dommer Peter Rasmussen lægge øre til meget brok fra det nærgående hjemmehold.

Den danske dommer Peter Rasmussen kom i fokus, da han traf et par kontroversielle afgørelser i  afslutningen af  i CL-opgøret mellem Manchester City og Ajax Amsterdam.

- Det er første gang, at jeg har oplevet sådan en kaotisk afslutning på en kamp, siger Peter Rasmussen til sporten.dk.

To minutter før tid bragte Manchester Citys Sergio Aguero sit hold foran 3-2. Men Peter Rasmussen annullerede målet, da linjevogteren bedømte, at manden med oplægget, Aleksandar Kolarov, var blevet spillet offside forinden.

Få sekunder før slutfløjtet lod Mario Balotelli sig falde i feltet, og da Peter Rasmussen ikke takserede det som et straffe og i stedet fløjtede kampen af, så opstod der en kaotisk stemning.

Mario Balotelli prøvede at konfrontere den danske dommer med sin holdning til situationen, mens flere af hans medspillere prøvede at holde ham væk.

Samtidig kom manager Roberto Mancini ind på banen, hvor han med en strittende pegefinger lige op i ansigtet på Peter Rasmussen fortalte ham, hvordan han havde oplevet situationen.

- Det er aldrig sjovt. Men det må man tage med, når kampen udvikler sig, som den udvikler sig, siger Peter Rasmussen.

Mens Mario Balotelli var tydelig frustreret over det, han mente, var et klart straffespark i kampens sidste sekunder, så var det offside-kendelsen få minutter før tid, som Roberto Mancini var dybt uenige i, fortæller Peter Rasmussen.

Han har set de to føromtalte episoder igen, men han er endnu ikke tilladt at kommentere på dem.

- Jeg skal snakke med UEFA senere i dag, og så må vi se, hvordan de vurderer situationen, siger Peter Rasmussen.

Opgøret endte 2-2, og dermed ser Manchester Citys muligheder for et videre avancement yderst dystre ud.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08