Skuffelse, uheld og afmagt.
Fortællingen om 23-årige Emil Berggreens Bundesliga-eventyr begynder meget anderledes end de flestes. Først efter mere end et år i klubben står debuten snart for døren. Årsagen er to vidt forskellige knæskader, der tilsammen både har givet Emil Berggren den hidtil hårdeste prøvelse i karrieren, men omvendt også muligheden for at rejse sig endnu stærkere end før.
Forventningerne var skyhøje til Emil Berggreen, da han blev præsenteret i Mainz sidste år. Underskriften på kontrakten var kulminationen på en lynkarriere, der via mellemlandinger i Hobro og Eintracht Braunschweig tog Emil Berggreen på en rejse fra 1. division i Brønshøj til Bundesliga i Mainz.
Prisskiltet på knap 20 millioner betød, at Emil Berggreen næsten havde tyvedoblet sin værdi på blot et kalenderår, og derfor var der store forventninger hos den nye arbejdsgiver, der måtte kæmpe med klubber som Celtic og Hamburger SV om den populære danskers signatur.
Den store tiltro til Emil Berggreens indflydelse på holdet i Mainz blev hurtigt forvandlet til frustrationer fra både Emil Berggreen og klubbens side. Da Emil Berggreen gennemgik lægetjekket, opdagede man nemlig en hævet slimsæk på højre side af knæet, men da en operation af knæet var relativt lige til og kun var estimeret til at holde Emil Berggreen på sidelinjen i fire uger, gik skiftet igennem.
Det viste sig hurtigt at tage længere tid end fire uger. Som tiden gik, voksede frustrationerne hos Emil Berggreen, der ikke kunne få svar på, hvorfor han blev ved med at have smerter i sit højre knæ efter operationen.
»Det første halve år i Mainz har helt klart været det hårdeste, jeg har gennemlevet. Jeg kom hertil, hvor alle havde en forventning om, at jeg skulle ind og forstærke holdet, og så skulle jeg pludselig opereres for en knæskade, som alle regnede med tog tre-fire uger. Realiteten var bare en anden, og jeg fik mere og mere ondt i knæet,« siger Emil Berggreen og fortæller om den ensomhed, skaden efterlod ham med:
»Det var ikke en sjov tid. Der var ikke nogen, der kunne forklare, hvorfor det ikke gik, som lægen, der havde opereret mig, havde fortalt. Samtidig var jeg ny i omklædningsrummet, så jeg havde ikke muligheden for at vinde truppens respekt ved at vise, hvad jeg kunne. Lige nu bor jeg hernede alene og er her for at spille fodbold, så når man kommer og er langtidsskadet, så fylder det alt i ens hverdag, og når man ikke mærker den bedring, som alle forventer, så bliver man også utroligt bekymret. Det har været ekstremt hårdt.«
Efter et halvt år i frustrationer, forsvandt smerterne i knæet, og Emil Berggreen kunne i sommerpausen derfor endelig træne sammen med holdkammeraterne og finde sin plads i hierarkiet. Men under et af de første træningspas gik det grueligt galt, da Emil Berggreen deltog i et positionsspil, og i en situation, hvor han skulle aflevere bolden, mærkede han et riv i knæet.
Emil Berggreens knæ hævede dog ikke op eller gjorde specielt ondt, og derfor skænkede han det ikke de store tanker, da han næste dag mødte ind i klubben med en forventning om, at han skulle med holdet på træningslejr til Italien. Men inden flyet lettede, skulle Berggreens knæ tilses af lægen, som til alles store skræk opdagede, at noget var helt galt.
»Jeg kan huske, at jeg havde pakket min taske, fordi vi skulle på træningslejr i Italien dagen efter, og inden jeg mødtes med de andre, skulle jeg bare lige tjekkes af lægen. Da sagde han så til mig: 'Det virker som om, dit korsbånd er væk'. Der opstod en følelse af panik, og jeg kunne mærke et jag helt ind i brystet, for hvad var det dog, han sagde til mig?,« fortæller Emil Berggreen og forklarer, hvordan han havde det i dagene op til korsbånds-operationen.
»I de dage, hvor jeg ventede på at blive opereret, havde jeg det ikke godt. Jeg stod op om morgenen og sagde ikke et eneste ord, til jeg gik i seng igen. Min mor fløj ned til mig, mens jeg ventede, men jeg var helt ved siden af mig selv og var nok ret svær at opmuntre,« fortæller han.
Da Emil Berggreen vågnede op efter operationen, var det til en glædelig nyhed. Lægen, der ellers har et ry for at være brutalt ærlig, fortalte til Emil Berggreens store glæde, at det var gået 'rigtig godt' og sagde: ' Du har masser af fodbold tilbage i dig'.
»Jeg var super glad, og de ord og den dag har været et vendepunkt for mig. Efter operationen har jeg kigget fremad, og jeg har ikke haften eneste dårlig dag siden. For hver uge, der er gået, har jeg kunnet mærke fremskridt og følt mig stærkere,« siger Emil Berggreen.
Drømmen om at vise sig frem i Bundesligaen er nu tættere på end nogensinde. Selvom Mainz-træner, Martin Schmidt, der selv havde en grim korsbåndsskade som aktiv spiller, ikke vil sætte nogen præcis dato på Emil Berggreens længe ventede debut, lyder meldingen, at han regner med ham fra begyndelsen af marts.
Selv om skaderne det seneste år har været altoverskyggende for den tidligere U21-landsholdsspiller, så har modgangen også styrket ham.
Den lange tid på sidelinjen har givet en ny sult efter at spille, og hvert minut på træningsbanen bekræfter ham i, at han er på rette vej. Når karrieren en dag er forbi, er det da også spillet og ikke skaderne, som Berggren vil huskes for.
»Jeg skal ikke sidde og se tilbage på min karriere og tænke, at jeg ikke nåede mine mål på grund af skader. Den fodboldspiller vil jeg for alt i verden ikke blive. Det er vigtigt for mig at se det som en udfordring, jeg godt kan klare,« siger Emil Berggreen og slår fast, at han nu snart er klar til sin Bundesliga-debut:
»Jeg er kommet ud på den anden side med en krop, som jeg kan stole hundrede procent på, og det har gjort mig stærkere.«.
