Daniel Jensens kontrakt ophævet

Daniel Jensen har fået ophævet sin kontrakt med Novara, hvor han ikke længere var spilleberettiget.

- Novara Calcio meddeler hermed, at kontrakten med Daniel Jensen er ophævet.

Så kort er meddelelsen på den italienske Serie B-klubs hjemmeside, og den betyder, at den nu 33-årige tidligere landsholdsspiller skal ud at finde en ny klub, hvis han da vil fortsætte karrieren.

I Novara var han efter eget udsagn havnet i en konflikt mellem træneren og sportsdirektøren. Han var ikke længere spilleberettiget.

Daniel Jensen kom til Novara i begyndelsen af året, og han spillede med i nogle af Serie A-kampene. Efter nedrykningen har midtbanespilleren dog ikke været på holdet.

Daniel Jensen kom fra Werder Bremen, og han har tidligere spillet for Murcia, Heerenveen og B.93. Han har spillet 52 landskampe, og han er lillebror til en anden tidligere landsholdsspiller, Niclas Jensen, som nu er hans agent.

Læs også: